70-årig mand løsladt

Den sigtede i dobbeltmordet i Møgeltønder bliver løsladt i eftermiddag.

Den sigtede 70-årige ægtemand til den dræbte Elke Ibsen Mamsen bliver løsladt i eftermiddag.

Det sker på baggrund af grundlovsforhøret, der begyndte klokken 14.00 i retten i Sønderborg i dag. I den forbindelse kunne Syd- og Sønderjyllands Politi på baggrund af det nuværende efterforskningsmateriale ikke bestyrke mistanken mod ægtemanden og faderen til de to dræbte i Møgeltønder.

Der bliver afholdt pressemøde på politigården i Esbjerg klokken 17.00 - se vores nyhedsudsendelse klokken 18.10, hvor vi sender direkte fra pressemødet på politigården.