TV der bevæger dig

Ny skole til 90 millioner kroner: For dyrt at renovere den gamle

I Skærbæk skal der bygges en ny skole til 90 millioner kroner, fordi den nuværende skole "er presset på kvadratmeterne". Det vil være for dyrt at renovere den gamle skole.

Skærbæk kræver ny skole. Foto: Pernille Keller Sand, TV SYD

Skærbæk Diskriktsskole er alt, alt for lille til sine 570 elever. 

- Vores nuværende skole er for lille, og det begrænser vores muligheder for blandt andet at dele klasserne i flere hold – der er simpelthen ikke plads nok, siger konstitueret skoleleder på Skærbæk Distriksskole, Henrik Lorentzen og fortsætter:

-  Det kræver store ændringer, hvis skolen skal fungere, siger han.

Derfor skal der en ny skole til. Tønder Byråd har i budgettet for 2017 sat 90 millioner kroner af til bygge en ny og moderne skole i Skærbæk.

Det er meget vigtigt, at vi får nogle nye rammer. Vi er pressede på kvadratmeterne, og der er ikke mulighed for at bygge til

Henrik Lorentzen, konstitueret skoleleder, Skærbæk Distriksskole

- Det ser jeg absolut frem til, siger Henrik Mehlsen (A), formand for Børn- og Skoleudvalget i Tønder Kommune, der er glad for, at man nu kan indrette en skole, der lever op til skolereformens krav til undervisning.

For dyrt at renovere

Faktisk har det taget tre år for byrådet at blive enige om, hvordan man skulle fornye Skærbæk Distriktsskole. Skulle man renovere, eller skulle man bygge en ny skole? En totalrenovering af skolen ville koste 86 millioner kroner, og derfor har man gennem længere tid diskuteret, hvad man skulle gøre.

Nu er et enigt byråd blevet enige om, at man bygger en helt ny og moderne skole, istedet for at renovere den gamle.

Læs også Elever bliver undervist på nedslidt skole

- Det er rigtig positivt, at politikerne tænker nyt. De beregninger, der er lavet, viser, at det er økonomisk fordelagtigt at bygge en ny skole frem for at renovere den gamle, så det er både en pædagogisk og en økonomisk god løsning, siger skoleleder Henrik Lorentzen.

Beslutningen har opbakning fra hele byrådet. 

Hvor skolen skal ligge, ved man ikke endnu.