12-årige Emma Victoria Krupsdahl havde længe glædet sig til turen til Bornholm. Flere klasser fra hendes skole, Sct. Ibs Skole i Horsens, skulle mødes på banegården i Horsens tidligt om morgenen den 14. september sidste år.
- Turen var blevet udsat to gange på grund af corona, så Emma glædede sig maks til turen. Klokken lidt i 6 satte jeg hende af og kørte hjem, fortæller Karina Krupsdahl, mor til den 12-årige pige til TV2 ØSTJYLLAND.
- Du skal komme med
På stationen var også Helena Suralski. Hun er mor til en af Emmas klassekammerater. Hun lagde pludselig mærke til, at der skete noget længere henne ved parkeringspladsen foran banegården.
- En af mødrene begynder at skubbe børnene ind i forhallen, og så kommer en mor løbende hen til mig og siger, at jeg skal komme med, siger Helena Suralski.
Hun er sygeplejerske og tøver ikke.
- Jeg løber i samme sekund. Jeg kan se, at der ligger en ung pige på jorden, og der sidder nogle rundt om hende. De er lige gået i gang med hjertemassage.
Helena Suralski fortæller, at hun er sygeplejerske og spørger, om de har brug for hjælp. Svaret er ja, de har desperat brug for hjælp.
- De rejser sig, og jeg kan se, at det er Emma. Jeg kan se, at hun har hjertestop. Hun har agonal vejrtrækning og er gråblå at se på. Jeg går helt reflektorisk i gang med at give hjertemassage, fortæller hun.
Agonal vejrtrækning
Agonal vejrtrækning opstår, når en person har hjertestop. Det betyder, at personen enten gisper, trækker vejret langsomt eller støjende på grund af reflekser fra hjernen. Er du i tvivl, om personen trækker vejret eller har agonal vejrtrækning, skal du påbegynde hjertelungeredning med det samme.
Kilde: Hjerteforeningen
Hun er meget opsat på, at Emmas mor skal informeres.
- Jeg råber: "hvor er hendes mor?", for jeg kan slet ikke forestille mig, hvor forfærdeligt det må være. Jeg kan huske, at jeg er meget opsat på, at vi skal have fat i moren, siger Helena Suralski.
En ambulance kommer og tager Emma med. Inden hun bliver kørt afsted, når Helena Suralski at sige til Emma, at hun er elsket.
- Det var vigtigt for mig at sige, selvom hun var bevidstløs. Jeg vidste ikke, hvilken vej det ville gå.
Tænker, det er den ondeste drøm
I mellemtiden er Karina Krupsdahl helt uvidende om hendes datters alvorlige tilstand taget hjem fra banegården.
- Min telefon var gået i stykker den dag, så jeg kunne hverken modtage opkald eller ringe.
Hendes mand får besked om, at deres datter er på vej til Skejby i en ambulance, og at det er alvorligt. Men at Emma svæver mellem liv og død, er slet ikke gået op for Karina Krupsdahl på det tidspunkt.
- Jeg tænkte, at hun var besvimet og var faldet og havde slået hovedet. Hun havde haft et par episoder, hvor hun var besvimet, op til det her. Så i bilen på vej til Skejby sidder jeg og tænker, at puha... nu skal vi fortælle hende, at hun alligevel ikke skal til Bornholm. Min mand havde fanget, at det var mere alvorligt. Jeg fatter ingenting, inden vi står på traumestuen.
Jeg bliver grundangst for at miste mit barn. Det er svært at forklare, hvad der går gennem hovedet på én.
Der ligger Emma i en respirator. Karina Krupsdahl er selv sygeplejerske, og nu kan hun selv se, at turen til Bornholm er uendeligt ligegyldig.
- Da går det op for mig. Jeg tænker alt og ingenting på samme tid. Jeg tænker, at det er den ondeste drøm, og om lidt kommer der en og vækker mig. Det her sker ikke.
Den næste reaktion følger umiddelbart efter.
- Jeg bliver grundangst for at miste mit barn. Det er svært at forklare, hvad der går gennem hovedet på én.
Kritiske døgn
Emma er fodboldpige og i god form. Hun bør ikke blive ramt af et hjertestop. Men det er præcis dét, der er sket. De næste 48 timer bliver kritiske. Hun er lagt i koma for at give kroppen og hjernen ro. Ventetiden er svær.
Hjertestop i Danmark
I Danmark falder omkring 5.000 mennesker hvert år om med hjertestop uden for hospitalerne.
Chancen for at overleve er cirka tre gange større, hvis nogen giver hjertelungeredning indtil ambulancen når frem.
Personer, der modtager livreddende førstehjælp, har 40 procent større chance for at vende tilbage til deres job, end personer der ikke modtager hjælp.
I dag træder førstehjælpere til med genoplivning i 79 procent af de tilfælde af hjertestop, som foregår uden for hospitalet. Det er en firdobling i forhold til 2001.
I dag overlever 16 procent et hjertestop. Det er fire gange så mange som i 2001.
Kilde: Dansk Råd for Genoplivning
- Det er nogle forfærdelige dage. Vi ved ikke, om hun vågner, om hun er sig selv, hvis hun vågner, eller om hun er blevet handicappet af det. Det er de længste dage i vores liv, siger Karina Krupsdahl.
Torsdag morgen, to dage efter hjertestoppet, forsøger lægerne at vække Emma. Men hun responderer ikke på det. Først om aftenen er hun en smule vågen, men hun er stadig meget omtumlet. Fredag er det bedre.
- Da får vi hende lidt at se i vågen tilstand. Og hun er fuldstændig den Emma, som vi kender. Med attitude. Det første, hun siger, er, at hun vil hjem. Det var en kæmpe forløsning. Jeg stod og hylede. Glædestårer, fortæller Karina Krupsdahl.
12-årig med pacemaker
Efter mange undersøgelser er konklusionen, at Emma lider af en medfødt hjertefejl. I dag går den 12-årige pige fra Horsens rundt med en pacemaker, men det er ikke noget, man mærker på hende. Og hun tænker faktisk heller ikke selv over det.
- Jeg føler mig bare som en helt almindelig 12-årig pige uden nogen pacemaker. Jeg har det virkeligt godt, går i skole, som jeg plejer og spiller fodbold, som jeg plejer. Jeg laver det samme som før, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Selv husker hun ikke noget fra episoden, men hun fortæller, at veninderne har været meget bekymrede for, at noget ville være ændret. Og netop veninderne har været vigtige.
- Alle skal hjælpe alle, og når man ligger på sygehuset, er det vigtigt at få nogle gode venner til at besøge en. Det var det, der fik mig gennem det, siger hun.
Det kan ske for alle
Det er ikke hverdagskost, at en 12-årig falder om med hjertestop, men Emmas redningskvinde Helena Suralski har efterfølgende tænkt over, at det kan ske for alle.
Indstillet til pris
Helena Suralski er indstillet til Årets Førstehjælper 2022, som kåres af Røde Kors.
Det er 31. gang kåringen finder sted.
Kåringen hylder personer, der har ydet en særlig førstehjælpsindsats og reddet livet for en anden. Med prisen vil Røde Kors sætte fokus på, hvor vigtigt det er at kunne førstehjælp.
Kun hver tredje dansker har et opdateret førstehjælpskursus, mens hver femte aldrig har taget et kursus, viser en repræsentativ undersøgelse, analysevirksomheden Voxmeter har udført for Røde Kors i 2021.
- Det har nærmest hjemsøgt mig bagefter. Da jeg kom hjem, tjekkede jeg mine egne børn hele tiden, hvis de sagde den mindste lyd. Det rører noget ved ens egen dødsangst og angst for at miste. Hvis det kan ske for Emma, så kan det ske for alle, forklarer hun.
Derfor har hun også et klart budskab, hvis man skulle komme ud for noget lignende.
- Det handler om at gøre noget. Man kan ikke gøre noget forkert, hvis man prøver at gøre noget.
