Borgerforslag skal behandles: Forældre, der har mistet et barn, skal have orlov i op til seks måneder

Tirsdag skal politikerne stemme om et borgerforslag, der vil udvide den nuværende sorgorlov for forældre, som mister et barn.

I dag er reglerne sådan, at forældre, der har mistet et barn i sidste halvdel af graviditeten og til barnet er syv måneder gammel, er berettiget til 14 ugers sorgorlov.

Fremover skal retten til sorgorlov gælde for alle forældre, der har mistet et barn op til 18 år og give mulighed for seks måneders orlov. Det mener Pernille Møller Jensen, der har stillet forslaget, som over 66.000 personer har skrevet under på.

Alle borgerforslag, der indhenter over 50.000 underskrifter, skal behandles af Folketinget.

Mistede søn

For 14 måneder siden mistede Pernille Møller Jensen og hendes mand deres 15-årige søn til leukæmi. De var begge hårdt ramt af sorgen, men var stillet meget forskelligt efter begravelsen.

Pernille Møller Jensen var allerede under sønnens sygdomsforløb på orlov, som hun kunne forlænge. Hendes mand blev derimod indkaldt til møde på jobcenteret 14 dage efter, de havde begravet deres søn.

Da forældreparret mistede deres søn, var deres arbejdspladser meget forstående omkring, at de skulle sygemeldes for at bearbejde deres sorg. Men med de nuværende regler skal man hver fjortende dag til et møde med kommunen, der udbetaler sygedagpengene. Det er den del, Pernille Møller Jensen vil lave om på.

- Hos kommunen bliver man sat i samme kasse som dem, der har brækket et ben. De ser ikke på årsagen til, at man er syg. Hvis man har brækket et ben, er man tilbage seks uger efter, men når man har mistet et barn, er man fuldstændig ødelagt, fortæller Pernille Møller Jensen.

Sorgforsker i tvivl

Men forslaget om at holde sig på afstand fra omverdenen i op til seks måneder er ikke nødvendigvis den bedste måde at håndtere sorgen på, mener en af landet førende sorgforskere.

Mai-Britt Guldin er klinisk psykolog og forsker dagligt i sorg på Aarhus Universitet. Hun synes, det er godt, der kommer fokus på sorghåndtering. Hun understreger dog, at der ikke er nogen forskning, der peger på, om et halvt års sorgorlov vil forbedre eller forværre situationen for de pårørende.

- Frygten kan være, at man ikke har den samme støtte til at normalisere hverdagen, hvis man får lov til at gå alene med sin sorg. Her kan man være i fare for at udvikle en depression eller PTSD, så sorgen udvikler sig mere negativt, siger Mai-Britt Guldin.

Pernille Møller Jensen forklarer, det er individuelt, om man vil bruge alle seks måneder. Hendes pointe er, at de sørgende forældre skal have ro til at komme sig.

- Jeg tror ikke, der er nogen, som ønsker at blive i sorgen. Men de skal have ro til at komme sig i stedet for at blive jagtet af det offentlige. I sidste ende er det dem selv, der er bedst til at bedømme, hvornår de klar til at vende tilbage, siger hun.

Ifølge Mai-Britt Guldin har det en afgørende effekt, hvis de pårørende tidligt i forløbet får hjælp fra sundhedssystemet og fra arbejdspladsen.

- Vi ved, at psykologsamtaler kan være med til at forebygge nogle af de svære konsekvenser. Samtidig har vi erfaring med, at det kan være en kæmpe hjælp, hvis arbejdspladsen tilbyder gradvis tilbagevenden på jobbet, forklarer den kliniske psykolog.

Selvom forskningen på området er usikker, så skal landets beslutningstagere altså nu tage stilling til forslaget om en udvidelse af sorgorloven.

Flere partier positive

- Vi er positive over for forslaget. Der skal findes en model, så de forældre, der oplever det her forfærdelige tab, får bedre støtte end i dag. Det er det eneste rigtige, siger Venstres Morten Dahlin, der næstformand for beskæftigelsesudvalget.

Venstre bakkes op af Alternativets formand Josephine Fock, som ligeledes mener, det er et godt forslag. Enhedslistens er af samme opfattelse.

Socialdemokratiet anerkender, at forældre, som har mistet et barn, skal hjæpes.

- I regeringen har vi planer om at fremlægge et forslag, der kan hjælpe disse mennesker, så derfor kommer vi ikke til at stemme ja til borgerforslaget. Men vi kommer uden tvivl til at gøre vores for at hjælpe denne gruppe af forældre, siger beskæftigelsesordfører i Socialdemokratiet, Leif Lahn.

Konservative følger regeringen. De vil gerne arbejde politisk med området, men mener ikke, at forslaget kan vedtages i sin nuværende form, da der blandt andet mangler en plan for finansieringen.