”Kæmpe tillidsbrud” kan bremse klimamål for landbruget - nu vil landmændene have en garanti fra staten

Flere landmænd tøver nu med at tage deres lavbundsjord ud af drift, selvom det er et af de vigtigste elementer i den grønne omstilling af landbruget.

Det kan få store konsekvenser for politikernes ambitioner om at udtage 100.000 hektar lavbundsjord inden 2030, vurderer en af landets førende eksperter i grøn omstilling af landbruget.

- Jeg synes, man skal tage det her rigtig alvorligt, siger Jørgen Eivind Olesen, professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

I strid med støtte-regler

Landmændene har mistet tilliden til staten, efter at op mod 280 landmænd i disse uger er blevet bedt om at betale hundredetusindvis af kroner tilbage, som de har fået i kompensation for at udtage lavbundsjord. Plus renter på 11 procent.

TV 2 kunne søndag fortælle om en række landmænd, der for år tilbage indgik en aftale med staten om deres lavbundsjord af hensyn til klimaet. Men siden er et forbud mod at gøde og sprøjte de lavbundsjorde, der kaldes paragraf 3-arealer, trådt i kraft.

Derfor faldt værdien af jorden, og Kammeradvokaten vurderede, at landmændenes kompensation var i strid med EU’s regler om statsstøtte.

Derfor skal de betale pengene tilbage. Også selvom jorden for længst er taget ud af brug.

Et tillidsbrud

TV 2 har været i kontakt med alle landets 24 landboforeninger. De siger samstemmende, at staten er nødt til at garantere, at sådanne aftalebrud ikke sker igen, hvis landmændene skal have tillid til at lave aftaler med staten fremover.

- Det er et kæmpe tillidsbrud, siger Hans Christian Gæmelke, som er formand for Landboforeningen Jysk Landbrug.

Der skal ifølge ham være nogle garantier for, at når landmændene indgår en aftale med staten om at udtage lavbundsjord, så har de også en aftale og får den kompensation, de er berettigede til.

Ellers bliver konsekvensen, at ingen af hans medlemmer tør indgå den slags aftaler længere, mener han.

- Derfor er det superærgerligt, at der kommer sådan et tillidsbrud midt i det hele, siger Hans Christian Gæmelke.

Trækker i bremsen

Landboforeningerne fra hele landet fortæller bekymrede til TV 2, at de oplever landmænd, der nu tøver med at indgå nye klimaaftaler.

Dan Skødeberg fra Varde er en af dem. Han er i gang med at udtage 45 hektar af sin lavbundsjord i et stort projekt med 16 andre lodsejere.

Han har yderligere 20 hektar lavbundsjord, der kunne udtages, men nu trækker han i bremsen på grund af den store usikkerhed, sagerne om tilbagebetalingskrav har skabt.

- Vi kan ikke stole på, at aftalerne holder vand. Det er der ingen landmænd, der er særlig trygge ved. Det er stensikkert gift for sådan nogle projekter her. Hvis der bliver tvivl om de her lavbundsjorde, så trækker vi os, siger landmanden.

Undergraver den grønne omstilling

Og den utryghed skal tages dybt alvorligt, mener en af landets førende eksperter indenfor grøn omstilling af landbruget.

Dette kan blive dødsstødet for den politiske ambition om at udtage en stor del af lavbundsjorden, mener Jørgen Eivind Olesen, professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

- Vi risikerer, at den velvilje, der er lige nu hos landmændene, simpelthen forsvinder, og så er vi tilbage i en situation, hvor hele grundlaget for en hurtig grøn omstilling forsvinder, advarer han.

Han minder om, at vi i forvejen står et "skidt sted", idet vi har svært ved at nå klimamålene om 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030.

Historier som denne gør det ikke nemmere, mener professoren.

- Det kommer ikke kun til at handle om de landmænd, det berører. For landmændene snakker med hinanden. Så vi risikerer, at det breder sig ud som en generel mistillid til systemet, siger Jørgen Eivind Olesen.

- Det undergraver den grønne omstilling, vi skal have gang i, og det kan undergrave ikke kun udtag af lavbundsjord, men hvad så med alt det andet, vi også skal have gang i, og hvor vi også skal have støtte til?

Minister kan ikke give en garanti

Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen kalder det en "dybt beklagelig situation".

Begge styrelser har sammen med Kammeradvokaten "grundigt" undersøgt, om der kunne være andre løsninger end et tilbagebetalingskrav til landmændene.

Men konklusionen er, at de som myndighed er forpligtet efter EU-retten til at kræve overkompensationen tilbagebetalt, oplyser styrelserne til TV 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), anerkender, at hans styrelser har fejlet, og at det kan bremse udtag af mere lavbundsjord.

- Jeg er rigtig træt af, at vi er forpligtet til at kræve pengene tilbage for at leve op til EU-lovgivningen. For mig handler det om at have høj tillid til myndighedernes behandling af disse sager – ikke mindst i en situation, hvor vi har rigtig meget brug for, at landmændene spiller med på at få udtaget lavbundsjord, som er et vigtigt redskab i vores klimadagsorden, siger han.

Alligevel kan ministeren ikke give landmændene den garanti, de efterspørger.

- Jeg forstår til fulde deres frustration. Jeg deler den også selv, og derfor har jeg også bedt Landbrugsstyrelsen om en redegørelse, så vi lærer af de her fejl, så de ikke sker igen, siger han og forsikrer:

- Jeg gør alt, hvad jeg kan for at genskabe den tillid, der skal være mellem landmændene og myndighederne, så vi kan komme videre med de her lavbundsprojekter, som er meget vigtige for vores klimadagsorden.

Når du ikke kan give en decideret garanti, hvordan vil du så genoprette landmændenes tillid til, at man kan indgå en aftale med staten?

- Det vil jeg gøre ved at dele deres frustration med dem og sige, at jeg gør alt, hvad jeg overhovedet kan for at sikre, at vi lærer af de her fejl, så det ikke gentager sig.

Lige så frustreret som landmændene

Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen arbejder på at etablere en ny tilskudsordning i 2024, hvor de ramte landmænd vil kunne søge støtte i stedet.

Landbrugsministeren mener, at "langt størstedelen" af de berørte landmænd får deres penge igen, men medgiver, at ikke alle kan holdes skadesløse.

Vi har talt med en ekspert, der siger, at denne tillidskrise kan få store konsekvenser for den grønne omstilling og ambitionen om at tage 100.000 hektar lavbundsjord ud af drift inden 2030. Er du enig i, at det her kan sætte noget i stå?

- Ja, det er jeg faktisk enig i. Derfor er jeg lige så frustreret, som landmændene er, siger Jacob Jensen.

Ministeren afviser, at den danske stat kan betale mellemværendet mellem EU og landmændene. Det vil stride imod reglerne om statsstøtte.

I Varde håber landmanden Dan Skødeberg på mere sikkerhed, hvis han skal stoppe med at dyrke endnu mere lavbundsjord.

Men det er jo den grønne omstilling, vi snakker om. Kan du tillade dig som landmand at være en af stopklodserne, hvis du tøver med at udtage mere lavbundsjord?

- Jeg føler ikke, vi er stopklodser. Vi vil bare kunne stole på, at en aftale er en aftale, siger Dan Skødeberg.