Smittens geografi er vendt på hovedet - Kolding i top, mens København er i bund

Smittens danmarkskort er vendt på hovedet. Nu har samtlige jyske kommuner flere smittede end både København og Frederiksberg.

I disse dage topper epidemien flere steder i landet, og nogle steder er den allerede på vej i retræte.

Det siger eksperter nu til TV 2.

- Epidemien har toppet. Især i Københavnsområdet, siger Lone Simonsen, der er epidemiolog og leder af PandemiX Centret på RUC.

Epidemien er vendt på hovedet

Tidligere i epidemien har et danmarkskort over coronasmitten typisk vist, at det stod værre til i de tætbefolkede bykommuner end i de tyndtbefolkede landkommuner.

Sådan er det imidlertid ikke længere.

Blandt de kommuner, hvor der den seneste uge er konstateret færrest smittetilfælde i forhold til indbyggertallet, finder man nu København, Frederiksberg, Albertslund og Brøndby, mens kommuner som Skanderborg, Ikast-Brande, Rebild og Brønderslev har allerflest smittetilfælde deres befolkningsstørrelse taget i betragtning.

De ti kommuner med lavest incidens

De ti kommuner med højest incidens

Smittens geografi er altså vendt på hovedet, og ifølge Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på RUC, er forklaringen, at de områder, der tidligere har haft mest smitte, nu kommer hurtigst ud på den anden side.

- Der har været mange flere smittede i Storkøbenhavn, hvor der således også er mange flere immune nu, siger Viggo Andreasen.

Derfor er hans klare vurdering, at epidemien for nuværende har toppet i København og omegn.

Han bakkes op af Lone Simonsen, som siger, at København er ved at opnå flokimmunitet, som er en betegnelse for den andel af immune i en befolkning, der er nødvendig for, at en epidemi ikke længere kan vokse.

I mange af de provinskommuner, hvor incidenstallet (antal smittede per 100.000 personer) i øjeblikket er højest, har epidemien ikke helt toppet endnu.

- Men vi regner med, at epidemien i disse kommuner topper i løbet af en uge eller to, siger Lone Simonsen.

Fuldstændig som forventet

Gennem coronaepidemiens to år lange huseren i Danmark har eksperter såvel som myndigheder udarbejdet utallige modeller og forudsigelser for, hvordan epidemien ville udvikle sig indenfor en given periode.

Nogle gange har disse modeller vist sig at ramme mere nøjagtigt end andre.

I begyndelsen af januar vurderede Statens Serum Institut (SSI), at epidemien ville toppe med slutningen af januar, hvor instituttet forventede mellem 25.000 og 55.000 daglige smittetilfælde.

Både i forhold til epidemiens størrelse og timing viste den model sig at passe, siger en lettere henrykt Lone Simonsen.

Lone Simonsen og hendes forskerkollegaer så allerede de første tegn på, at epidemien toppede i København og de store byer for en uge siden.

- Men der var en masse usikkerheder, så på det tidspunkt var vi ikke helt sikre. Det er vi nu, siger Lone Simonsen.