Der er tomme reder og stort set ingen æg eller unger.
Selvom havmåger måske ikke de mest populære dyr, kan de nu med stor sandsynlighed komme til at fylde mindre i naturen.
Vi får rapporter om, at sølvmågerne æder hinandens æg og små unger
Faktisk ser ynglesæsonen 2022 ud til at blive den måske ringeste nogensinde for danske sølvmåger.
- Bestanden har været på tilbagegang de seneste to-tre år, men det specielle i år er, at vi næsten ingen unger ser overhovedet, siger Bent Jakobsen, der er leder af Blåvand fuglestation.
Mangler føde fra minkavl
I de store sølvmågekolonier som for eksempel på Langli i Ho Bugt er så godt som ingen sølvmågeunger kommet på vingerne denne sommer.
- Vi ser det særligt tydeligt i Vestjylland og i Limfjorden, hvor vi får rapporter om, at sølvmågerne æder hinandens æg og små unger, og hvor størsteparten af rederne er tomme, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker hos Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
Både han og Bent Jakobsen fra Blåvand er ikke i tvivl om, at fraværet af minkfarme spiller en rolle for nedgangen. Indtil sidste år opsøgte mågerne nemlig farmene for at finde let føde.
- Åbne lossepladser, fiskeindustrien, landbruget og særligt minkavlen har været afgørende for mågerne, men nu hvor minkavlen er sløjfet, er der udsigt til, at mågebestanden finder et mere naturligt niveau, forudser Bent Jakobsen og tilføjer, at mågerne nu primært lever af orme, krabber og muslinger i Vadehavet.
Sølvmågen
Frem til omkring 1920 var sølvmågen en relativt fåtallig ynglefugl i Danmark, hvor den fandt det meste af sin føde på vadeflader og i opskyl langs kysterne.
I takt med stigende mængder af affald fra overflodssamfundet voksede bestanden voldsomt.
Særligt fra 1960’erne og til 1970’erne hvor bestanden voksede fra 17.000 til 76.000 ynglepar.
I 1970’erne husede Saltholm i Øresund Europas største koloni på 43.000 par sølvmåger.
Denne kolonis sølvmåger hentede en stor del af føden på hovedstadsområdets åbne lossepladser.
I 2019 blev den danske ynglebestand af sølvmåge skønnet til at tælle 86.000 ynglepar.
Langli i Ho Bugt nord for Esbjerg huser Danmarks største koloni på rundt regnet 9.000 ynglepar.
Kilde: Dansk Ornitologisk Forening
Som en af de få holder en koloni på Katholm ved Als i Sønderjylland skansen, men Thomas Bregnballe forklarer, at det skyldes, at sølvmågerne her har fundet en affaldskilde, som de opsøger for let tilgængelig føde.
Fremgang eller fiasko afhænger af føden
Generelt har store mågearter som sølvmåge, sildemåge og svartbag haft fremgang i takt med flere menneskeskabte fødekilder.
Når mågerne som nu mister de lette føderessourcer, enten fordi lossepladser bliver lukket, industrifiskeriet ikke længere smider bifangster ud, eller minkindustrien bliver nedlagt, går det naturligt nok tilbage for frugtbarheden i fuglekolonierne, fordi føden bliver knappere.
I Norge, Sverige og Tyskland er bestanden af sølvmåger også svindende, oplyser Bent Jakobsen og pointerer, at udviklingen derfor ikke er enestående i Danmark.
Desuden understreger han, at mågebestanden generelt har det godt herhjemme, selvom antallet af måger falder lige nu.
Med andre ord skal vi ikke forvente, at skrig, skrål og skraldespredning hører fortiden til.
