Uvisheden. Døden. Håbet.
Tre livsvilkår for de tyske pionertropper, der efter krigens ophør i 1945, blev tvunget til at finde og fjerne de mange miner, den tyske besættelsesmagt selv havde lagt ud langs strandene på Vestkysten for at forhindre en invasion fra de allierede.
Anne Sofie Vemmelund Christensen, museumsinspektør på Tirpitzmuseet, går hen over gulvet i udstillingen og går dermed ind i et minefelt. Overlever hun?
1,4 millioner miner
Langs hele Vestkysten gravede tyskerne 1,4 millioner miner ned. 620.000 af dem alene på strækningen mellem Esbjerg og Nymindegab. Miner, der ville sprænge i luften ved berøring, tryk eller via snubletråde. Og dermed skade angribende kampvogne og ikke mindst soldater. Nu måtte de tyske tropper selv - stykke for stykke - finde og desarmere minerne, som vind og vejr nemt kunne have rykket rundt på i forhold til de tyske kort, der viste, hvor minerne skulle ligge.
Miner i gulvet
Anne Sofie Vemmelund Christensen ved det ikke. Og hun får det næppe nogensinde at vide - hvis det her havde været dengang. Men hun har udløst en gemt mine i gulvet, og på en storskærm ved siden af hende lyder der et brag, og en sort røgsøjle vælter op.
- Der gik det galt, siger hun og fortsætter:
- Det er en effektfuld måde at vise den uvished, de tyske pionertropperne arbejdede under, når de var ude at finde minerne. Den uvished vil vi gerne formidle til publikum.
Find selv miner - hvis du tør
En anden måde at få følelsen af at være så tæt på at blive sprængt i stumper og stykker ved det mindste fejltrin fås i en lille sandkasse. Her ligger miner gemt.
- Du kan med en minesonde finde og desarmere minerne - inden de sprænger. Og det har du 10 sekunder til. Klarer du den, kommer der et grønt lys. Klarer du den ikke, kommer der et rød lys og en lyd, der fortæller, at du altså ikke nåede det, så du kan sikkert godt mærke adrenalinen, selv om det her ikke er virkelighed, siger museumsinspektør og udstillingsansvarlig Stina Troldtoft Andresen.
149 tyskere døde
Endnu en aktivitet er ved at blive klargjort, da TV SYD gæster museet. Men den kan du selv se, når/hvis du besøger udstillingen.
- Museumsgæster har efterspurgt aktiviteter i forbindelse med de nuværende udstillinger. Så nu kommer der tre af slagsen. Der alle tre giver fornemmelsen af uvisheden, fortæller Anne Sofie Vemmelund Christensen.
Ud af de tilbageholdte tyske pionertropper døde 149. Mange blev såret. Typisk for miner rettet mod fodfolket er, at ofret mister et ben.
Ikke for børn
Gæster på udstillingen kan gå ind i et rum med overskriften "Ulykken", som ikke er for sarte sjæle. Her bliver der fortalt fire historier om de sårede og de døde, mens en billedsekvens understøttet af et lydtapet med blandt andet et udrykningshorn giver gæsten et indblik i den uhygge, der var forbundet med minernes dødbringende hilsner.
- Der bliver da også sat et advarselsskilt op, der fortæller, at de mindste nok ikke skal se den her del af udstillingen, siger Anne Sofie Vemmelund Christensen.
Skal vi have dårlig samvittighed?
Debatten om minerne fra krigens tid har holdt sig helt op til vores dage. Først i 2012 kunne Danmark endelig vaske en skamplet af sig og erklære sig fri for miner, efter området omkring Skallingen var blevet endevendt og 8.000 miner fundet og uskadeliggjort. Der burde have været 11.000, men mange er forsvundet ud i havet.
Og så kom filmen "Under sandet" i 2015. Inspireret af datidens begivenheder (men ikke historisk korrekt) viser den en gruppe tyske drenge, der under dansk kommando bliver sat til at rense stranden for miner. Filmen prikkede alvorligt til den danske samvittighed med spørgsmålet: "Var det rimeligt, at lade tyskerne selv stå for "oprydningen" med så mange tabte liv til følge?"
Miner stadig et problem
Selv siger museumsinspektør Anne Sofie Vemmelund Christensen:
- Det er et mega-svært spørgsmål. Og det ville være samme svære spørgsmål, hvis det var samme dilemma den dag i dag. For hvem skal egentlig rydde op efter sig efter en krig? De, der lagde minerne ned under krigen, eller de, der bor i landet?
Udstillingen viser også det udstyr, minesøgere i vore dage bruger. Det sender publikum fra krigens tid frem til i dag. Hvor miner er et enormt problem i mange lande.
"Livsfare - miner!" bliver indviet i morgen eftermiddag af Prinsesse Marie. Udstillingen åbner dagen efter - altså nu på fredag - for publikum.
