Rødt vand i dambrug: Ejer frygter, at fisk bliver giftige

Dambruger Gert Skjold Nielsen frygter for sine fisk, efter rødt farvestof er sluppet ud i vandløb fra en betonfabrik i Roust.

Det var et chok for Gert Skjold Nielsen, da han mandag morgen klokken 5 opdagede, at vandet i hans dambrug var fuldstændig rødt.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg tænkte, at nu dør hele min besætning, siger han.

quote

Jeg er rystet over, at kommunen ikke reagerer kraftigere på udslippet.

Thomas Clausen, dyrlæge med speciale i dambrugsfisk

Om 40 dage skal han begynde at levere fiskene til en kunde Tyskland, men nu frygter Gert Skjold Nielsen, at de 20 tons regnbueørreder ikke længere kan sælges som fødevarer.

- Det er en meget alvorlig sag for mig. De har en værdi på omkring 700.000 kroner, siger Gert Skjold Nielsen.  

Mandag morgen var vandet i bækken ved Roust en hel anden farve en normalt.
Mandag morgen var vandet i bækken ved Roust en hel anden farve en normalt.
Foto: Presse-foto.dk

Mener at udslip kunne være stoppet tidligere 

Det røde vand kommer fra Betongruppen RBR i Roust, hvor et farvestof til beton mandag er løbet ud i en nærliggende bæk.

Det er netop den bæk, som Gert Skjold Nielsen ville have haft kommunen til at spærre allerede mandag. Tirsdag er vandet i dambruget nemlig ifølge Gert Skjold Nielsen endnu mere rødt, og derfor mener han ikke, at kommunen har gjort nok for at stoppe det misfarvede vand.

quote

Vi skal først have rapporten færdig.

Hans Peter Due, teknik og miljø i Varde Kommune, til JydskeVestkysten.


- Det er ikke nødvendigvis skadeligt, men det er vanvittigt bare at lade vandet løbe videre, når man endnu ikke ved, hvilken betydning det har for livet i vandløbene og mine fisk, siger han.

Fiskene er slet ikke til at få øjne på i det røde vand i Gert Skjold Nielsens dambrug.
Fiskene er slet ikke til at få øjne på i det røde vand i Gert Skjold Nielsens dambrug.
Foto: Thomas Clausen

Dyrlæge Thomas Clausen har tirsdag foretaget undersøgelser af fiskene med skrab af slim, undersøgt fiskenes bevægelse i vand og fiskenes skæl i et mikroskop, og han er enig med dambruger Gert Skjold Nielsen.

- Det røde vand betyder ikke umiddelbart noget for fiskene udover, at de har svært ved at se deres mad. Problemet er, at der ikke er nogen, der ved, hvad farvestoffet gør ved fødevaresikkerheden, og jeg er rystet over, at kommunen ikke reagerer kraftigere på udslippet, siger Thomas Clausen, der har arbejdet med dambrugsfisk i 17 år.

Kommune venter på rapport

Det er endnu ikke lykkes redaktionen på TV SYD at få en kommentar fra Varde Kommune. Men mandag var beskeden, at kommunen ikke vil tage stilling til et eventuelt efterspil i forhold til udslippet samt sanktioner til virksomheden. Det skriver Jydske Vestkysten. Varde Kommunes miljøvagt er i gang med at skrive en rapport om farvestoffets påvirkning på vandmiljøet.

- Vi skal først have rapporten færdig, siger chef for teknik og miljø i Varde Kommune, Hans Peter Due, til JydskeVestkysten.

Det røde vand er dog løbet ud i vandsystemet. Nu afhænger skæbnen for de mange fisk i Gert Skjold Nielsens dambrug af, hvad Fødevarestyrelsen finder frem til, efter de tirsdag har taget vandprøver for at vurdere, om fiskene forsat kan må sælges.

- Jeg håber, de finder frem til, at fiskene kan afhændes som fødevarer, men hvis det finder frem til at det ikke kan, så er det et problem, siger Gert Skjold Nielsen.