TV der bevæger dig

Skole ramt af skimmelsvamp

Ølgod Skole ved Varde er hårdt angrebet af skimmelsvamp. 63 elever i skolefritidsordningen er netop blevet evakueret fra en pavillon, der er angrebet af fugt og svamp.

Et af børnene fik ikke støvlerne med, da de blev evakueret.

For tre år siden blev en anden del af skolefritidsordningen også ramt af skimmelsvamp.

Eleverne er nu flyttet ind på selve skolen.

En del af skolefritidsordningen får nye lokaler næste år, men Varde Kommune har ikke afgjort, hvad den skal stille op med de 63 elever, som nu har mistet deres lokaler.