Skoleelever får penge for at lave matematik

Alle børn fra 6. - 9. klasserne - og boende i to almene boligområder i Varde - kan tjene penge på at lave ekstra matematik. Læs hvor meget i bunden af artiklen.

De sveder, så brøkerne springer. 

Men de gør det for penge, og det hjælper dem på vej, synes de selv. 

- Det giver da mere motivation, siger Tobias Knudsen. 

Han er 16 år og går i 9. klasse på Sct. Jacobi skole. Emma Møller Hansen sidder ved siden af. Hun er 15 år og går på Frelloskolen. Begge skoler ligger i Varde.

De to matematikelever er glade for ekstra-undervisningen og deltager gerne. Også selv om de ikke fik penge for det.
De to matematikelever er glade for ekstra-undervisningen og deltager gerne. Også selv om de ikke fik penge for det.
Foto: Finn Grahndin, TV SYD
quote

Lønnen er gået til at betale for min mobiltelefon. Den skal jeg nemlig selv betale for

Emma Møller Hansen, skoleelev, Varde

Glemmer det lærte

Matematikeleverne mødes hver fjortende dag. Der er økonomi til, at ti elever deltager. Kravene er simple. Eleven skal gå i 6. - 9. klasse. Eleven skal bo i en af de to almene boligområder Isbjergparken eller Lerpøtparken i Varde. Og så skal eleven ikke være verdensmester udi disciplinen matematik. 

-  Jeg har været her mange gange, og det er sjovt, men jeg glemmer lidt hurtigt, hvad jeg har lært, griner Emma Møller Hansen.

Bag det specielle tilbud står Det Boligsociale Team i Varde i samarbejde med firmaet bag  læringsplatformen 'Mod på matematik', hvor opgaverne løses online på nettet. 

Projektleder Hanna Esmarch: - Med bedre matematikkarakterer får de unge langt bedre muligheder for at vælge en uddannelse.
Projektleder Hanna Esmarch: - Med bedre matematikkarakterer får de unge langt bedre muligheder for at vælge en uddannelse.
Foto: Finn Grahndin, Tvsyd

Adgang til uddannelse

Hanna Esmarch Lund, som er projektleder af Det Boligsociale Team i Varde og har været ansat her siden 2019, fortæller, at tilbuddet vil gøre livet nemmere for de elever, der deltager. 

- Flere børn og unge, som bor i de sociale boligområder, har faglige udfordringer i skolen. At få ekstratimer i matematik øger deres muligheder for at få en bedre karakter til eksamen. Det vil give dem bedre muligheder for at søge ind på en uddannelse, siger hun.

- Mange gange handler det slet ikke om, de er dygtige eller ej, men om selvtillid. Hvis de tror, de ikke kan, så kan de ikke. Her lærer de, at de kan, siger klassens særlige matematiklærer Mike Bibak. 

Brøkerne kan godt finde på at drille, synes Emma Møller Hansen, men hun synes alligevel, at det er sjovt.
Brøkerne kan godt finde på at drille, synes Emma Møller Hansen, men hun synes alligevel, at det er sjovt.
Foto: Finn Grahndin, Tvsyd

Vil have en god karakter

Ideen, om at de unge skal have penge for at lave opgaverne, ligger i konceptet for læringsplatformen. 

- Det er ikke noget, jeg tænker på, når jeg sidder her, men det betyder da noget at tænke på, at man får lidt penge for det, siger Tobias Knudsen.

- Ville du gøre det, hvis du ikke fik penge for det?  

- Ja, det ville jeg. For jeg vil gerne have en god karakter til min 9. klasses afgangseksamen, så jeg kan komme ind på en uddannelse til at blive materielmekaniker.  

Matematik med udfordringer

Ifølge Danmarks Almene Boliger og Area9 Lyceum er andelen af unge, der klarer sig dårligt i matematik, større i almene boligområder end i resten af landet. I områder med boligsociale helhedsplaner ligger karaktergennemsnittet for 9. klasses afgangseksamen i matematik på 5,0 mens det uden for den almene sektor ligger på 7,3. Samtidig dumper 12 procent af elever fra områder med boligsociale helhedsplaner 9. klasses afgangsprøve i matematik. Uden for den almene sektor ligger dumpeprocenten i matematik på 3 procent.

Basale matematikkundskaber er afgørende for at kunne mestre de naturfaglige fag i folkeskolen og dermed opnå et tilstrækkeligt gennemsnit ved afgangseksamenerne til at kunne optages på en ungdomsuddannelse.

Kilde: Danmarks Almene Boliger og Area9 Lyceum

quote

Hvis de tror, de ikke kan, så kan de ikke. Her lærer de, at de kan

Mike Bibak, "matematiklærer", Det Boligsociale Team i Varde

Læreren er vicevært

De sidder i en helt særlig skoleklasse. Nemlig et kontor hos Det Boligsociale Team i Varde.

Matematiklæreren er ikke uddannet lærer, men såmænd vicevært. Altså vel at mærke social vicevært. 

- Jeg kan ikke alt, men hjælper så godt, jeg kan, siger Mike Bibak.

Mike Bibak er social vicevært - og klassens matematiklærer:  - De må selv om, hvad de bruger deres penge til. Det blander vi os ikke i.
Mike Bibak er social vicevært - og klassens matematiklærer: - De må selv om, hvad de bruger deres penge til. Det blander vi os ikke i.
Foto: Finn Grahndin, Tvsyd

De to elever er rigtigt godt tilfredse med hans undervisning.

- Opgaverne er anderledes end i skolen, og så er det jo nemt her at få hjælp af Mike. I skolen skal man ofte sidde længe, før man kan få hjælp, siger Emma Møller Hansen.   

FAKTA: Målet med 'Mod på matematik' er at...

  • Flere unge får en ungdomsuddannelse

  • Fremme matematikkundskaber

  • Opbygge faglig selvtillid

  • Lære ansvaret ved et fritidsjob og ved at tjene (lomme)penge

  • Få en struktureret og sund fritidsaktivitet

  • Skabe motivation for vedholdenhed i arbejds- og læringssammenhænge

Penge til mobil

De får 56 kroner i timen. Hvis de gennemfører alle 21 moduler, så kan de indkassere 1.176 kroner.

Mens Tobias ikke kan huske, hvad hans foreløbige løn er gået til, så kan Emma: 

- De går til at betale for min mobiltelefon. Den skal jeg nemlig selv betale for, siger hun.

Hun har foreløbig fået cirka 1.000 kroner. Tobias har fået 400 kr.