Vestkysten opruster til sommerferien: Nye testcentre klar til turister

I Varde Kommune er man fra fredag den 25. juni klar til weekendens store invasion af turister. Fire nye testcentre er klar.

På skiltet foran den tidligere københavnske bybus i Blåvand er det på tre sprog forklaret, at her kan man få sig en gratis kviktest. Turisterne lægger hvert år milliarder af kroner i Varde Kommune, så derfor skrues der her op for testkapaciteten. Blandt ved at indrette bussen til covid-testcenter.

Meningen er, at de mange turister, der forventes at komme til området i denne weekend og de kommende halve og hele måneder, skal kunne lade sig teste og dermed opretholde et coronapas til brug i for eksempel restauranter og svømmehaller.

Stort behov i sommerlandet

Hvor man generelt i samfundet skalerer testkapaciteten ned, så er den faktisk på vej op på Vestkysten, når nu både danske og især tyske turister er på vej ud i det danske sommerland.

Regionen åbner i tæt samarbejde med kommunerne testcentre helt ude i vandkanten og sommerhusområderne, hvor man forventer mange turister.

- Vi opretter centrene ude i ferielandet, hvor vi håber, at de udenlandske og danske turister kommer til. Og hvor der stadig vil være et stort behov for test, fordi man jo skal testes, før man skal lave en hel masse aktiviteter, fortæller Gitte Jørgensen, præhospital chef, Region Syddanmark.

I Varde Kommune åbnes i de kommende dage fire nye testcentre. Nogle af dem er stillet gratis til rådighed for myndighederne af private erhvervsdrivende, der har en interesse i turister i området.

Her kan du se se hvilke:

Disse testcentre tager imod udlændinge i Varde Kommune

Henne Strand

Esmark Ferieudlejning og Invi2 brugskunst har sponsoreret lokaler og indrettet dem med otte podestationer. Foreløbigt åbent indtil 30/8.

Testkapacitet: 

80 personer i timen

Adresse:

Strandvejen 456E, 6854 Henne

Åbningstider:

Mandag: 08:00 - 20:00

Tirsdag: 08:00 - 20:00

Onsdag: 08:00 - 20:00

Torsdag: 08:00 - 20:00

Fredag: 08:00 - 20:00

Lørdag: 10:00 - 20:00

Søndag: 10:00 - 20:00


Blåvand (podebus)

Testbussen skal stå ved rundkørslen frem til midten af august.

Testkapacitet:

40 personer i timen

Adresse:

Hvidbjerg Strandvej 3, 6857 Blåvand

Åbningstider:

Mandag: 08:00 - 20:00

Tirsdag: 08:00 - 20:00

Onsdag: 08:00 - 20:00

Torsdag: 08:00 - 20:00

Fredag: 08:00 - 20:00

Lørdag: 10:00 - 20:00

Søndag: 10:00 - 20:00


Oksbøl

Hallen er indrettet med otte podestationer.

Testkapacitet: 

80 personer i timen

Foreløbigt åbent indtil 30/9.

Adresse:

Oksbøl Gammelhal

Kirkegade 23, 6840 Oksbøl

Åbningstider:

Tirsdag: 10:00 - 20:00

Onsdag: 10:00 - 20:00

Torsdag: 10:00 - 20:00

Lørdag: 10:00 - 20:00

Søndag: 10:00 - 20:00


Vejers Strand

Tidligere bageri stillet gratis til rådighed af Die hyggelige Dänen åbner onsdag den 30/6 med fire podestationer. Foreløbigt åbent indtil 30/8.

Testkapacitet: 

40 personer i timen

Adresse:

Vejers Bagerforretning (Åbner 30/06)

Vejers Havvej 81, 6853 Vejers Strand

Åbningstider:

Onsdag: 10:00 - 20:00

Lørdag: 10:00 - 20:00

Søndag: 10:00 - 20:00


Link til teststeder i Region Syddanmark:

https://regionsyddanmark.dk/wm524360