58-årig plejehjemsbeboer med hjerneskade er nu fundet

En 58-årig mand med hjerneskade forlod onsdag formiddag sin bopæl på et plejecenter i Brørup. Politiet har i nat ledt efter ham med hunde og helikopter - han er nu fundet

OPDATERET:  Så er vores eftersøgte 58 årige mand fundet. Et vidne så ham ved Davidsens Tømmerhandel. Han er nu sikret og i god behold, skriver politiet på Twitter.

Det er nu snart et døgn siden, at personalet på et plejecenter i Brørup sidst så en af deres mandlige beboere. Onsdag formiddag omkring klokken 10.30 forlod den 58-årige hjerneskadede mand plejehjemmet.

Selvom politiet har ledt efter ham med både hundepatrulje og helikopter natten igennem, er han fortsat ikke set. Derfor opfordrer de folk i området til at holde øje med manden.

quote

Det kan være, at han opholder sig i en opgang eller kælderskakt, så man må gerne kigge efter.

Bjørn Pedersen, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Vi håber på, at folk vil være opmærksomme, når de skal op og på arbejde. Det kan være, at han opholder sig i en opgang eller kælderskakt, så man må gerne kigge efter, siger Bjørn Pedersen, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den 58-årige mand, som politiet leder efter.
Den 58-årige mand, som politiet leder efter.
Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Tager ikke kontakt til andre

Manden er ifølge politiet meget mobil og hurtigt gående. Han tager ikke kontakt til andre og vil formentlig holde sig for sig selv, fortæller vagtchefen. Han beskriver desuden manden som cirka 170 cm høj med mørkt hår og skægstubbe. Han er iført blå t-shirt, jeans og lyseblå kondisko.

- Vi vil rigtig gerne snart have fundet ham, så vi fortsætter eftersøgningen, indtil han dukker op, siger Bjørn Pedersen.