Mand i soloulykke på Esbjergmotorvejen

Søndag eftermiddag kørte en mand af motorvejen mellem afkørsel 67 og 66 på Esbjergmotorvejen. Manden var ved bevidsthed, da politiet ankom til stedet.

Søndag eftermiddag mistede en 30-årig mand fra Kolding herredømmet over sin bil og kørte af Esbjergmotorvejen.

I uheldet trillede bilen rundt, inden den endte i et krat ved en mark.

Klik og se mere på Localeyes.dk

- Da patruljen kommer derud, taler de med manden, som beder dem kontakte hans pårørende, så de kunne mødes på Kolding Sygehus. I første omgang var meldingen, at der ikke var tale om alvorlig personskade, den sidste melding lyder dog på, at det kan der godt være alligevel, fortæller vagtchef Erik Lindholdt, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

I øjeblikket er den ene vognbane spærret i forbindelse med fjernelsen af køretøjet. Politiet forventer dog, at det er kortvarigt.

Uheldet skete mellem afkørsel 66 Vejen Ø og afkørsel 66 Lunderskov i østgående retning.