Regional radio løber med pris

Fredag aften blev radioprisen "Den Gyldne Mikrofon" uddelt i København. Radio Globus løb med prisen for bedste regionale radiovært.

Weekenden startede festligt for det faste morgenhold på Radio Globus.

For 13. gang uddelte Ekstra Bladets læsere prisen til de bedste radioværter i Danmark. Her løb værterne på regionalradioen i Rødding med prisen for bedste regionale radiovært.

Prisen gik til Freddy Fey, der sammen med Dennis Petersen og Jonas Bonnerup står for morgenprogrammet "Vækkelsesprædikanterne".

- Sådan! Sådan! Se hvad vi står med, siger Freddy Fey i en video på deres facebookside, mens medværterne viser statuetten "Den Gyldne Mikrofon" frem.

- Vi vil gerne sige tusind tak til alle dem, der har stemt på os. Det er jeres skyld, at vi kan stå med den her, fordi i lytter med hver eneste dag, fortsætter han i videoen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.