TV der bevæger dig

Stormøde om gasrør samler bekymrede landmænd

Det planlagte gigantiske gasrør Baltic Pipe kan få store konsekvenser for landmænd i Vejen og Kolding. I aften er de inviteret til stormøde.

En gigantisk gasrørledning kan få store konsekvenser for landmænd i Kolding og Vejen. Tirsdag aften er der stormøde. Foto: Nikolaj Toftgaard Jespersen, TV SYD

Tirsdag aften skal landmænd fra Kolding og Vejen til stormøde i Vejen med landmændenes organisationer. 

Hvis den planlagte gigantiske gasledning Baltic Pipe bliver vedtaget, kan det  få store konsekvenser for landmændene i de to kommuner. Ledningen skal sende gas fra Nordsøen til Polen og skal gå tværs gennem Danmark. 

I aften mødes landmændene så med landmændenes organisationer, hvor landmændene skal rustes så godt som muligt i de kommende forhandlinger med statslige Energinet. 

Hans Damgaard, der er formand for Kolding Herreds Landbrugsforening forventer, at der vil dukke 120-130 landmænd op til aftenens møde. 

- Det er vigtigt, at dem, som kan se en værdi i det kommer, fordi de måske bliver berørt, siger han til JydskeVestkysten. 

Det er den statslige virksomhed, Energinet, der sammen med det polske firma Gaz-system vil lægge en rørledning i jorden.

TV SYD har tidligere snakket med én af de bekymrede landmænd, der kan blive ramt af gasrørets konsekvenser. 

Læs også Landmand: Gasledning vil smadre min mark