Weekenden byder på sol lørdag og regn søndag

Fredag bevæger et lavtryk sig op mod Danmark. Det betyder, at der kommer regn over den sydlige og østlige del af landet med en del byger og kun en smule sol.

Fredag bevæger et lavtryk sig op mod Danmark. Det betyder, at der kommer regn over den sydlige og østlige del af landet med en del byger og kun en smule sol. 

Natten til lørdag falder temperaturen formentlig til under frysepunktet.

- Lørdag bliver ganske flot med en klar morgenstund med noget sol. Der kan stadig dukke nogle byger op, men det ser egentlig ud til at blive en pæn dag - og der er heller ikke meget vind. Temperaturen ligger mellem fem og syv graders varme og så bliver der lidt nattefrost om natten. Så man kan godt sige, at lørdag ser ud til at blive weekendens bedste dag, siger DMI's vagthavende meteorolog Frans Nielsen.

Søndag kan man således godt indstille sig på, at der igen driver gråvejr ind over landet, lyder forudsigelsen.

- Generelt dominerer den kolde luft i løbet af weekenden, og det får vi at mærke søndag, hvor der bliver lidt flere skyer og flere byger, siger Frank Nielsen.

Temperaturen kommer søndag til at ligge mellem fem og otte grader.