TV der bevæger dig

Alarm om katamaran der tippede

Redningshelikopteren var på vej, men kom ikke i arbejde, da to sejlere røg i vandet, da deres katamaran-båd tippede rundt ud for Hvidbjerg.

Det er i farvandet her ud for Hvidbjerg ved Børkop (GoogleMaps)

Redningsaktionen startede kl. 17.15 søndag. Personer på land observerede, at katamaranen væltede og der blev slået alarm.

Redningsmandskab fra brandstationen Børkop kom til stedet, men nåede kun lige at få deres båd sat i vandet. I mellemtiden var en mand på vandscooter kommet sejlerne til hjælp og ved fælles anstrengelser fik de vendt den lette og hurtige sejlbåd. Og efter den ufrivillige vandtur kunne de to sejlere fortsætte sejladsen.