To dage med gys i Vejle

I løbet af en weekend blev der lavet en gyserfilm i Vejle. Skuespillere, instruktører og produktionsfolk kom fra hele landet.

Adgang til branchen

De var samlet for at løse en opgave, der skal give dem plads blandt de professionelle i filmbranchen. Gyser-talenterne mødtes i Spinderihallerne til en såkaldt workshop med igangsættere fra filmbranchen.

Workshop-modellen har allerede vundet anerkendelse hos Nordisk Film Fonden, som i forsommeren bevilgede et større beløb til filmproduktionsselskabet Tape 7 Productions, så den første workshop kunne gennemføres med et hold af både inden- og udenlandske filmskabere.

Kortfilm til oktober

Der skal være et uhyre i en gyserfilm. Det blev Jonas Østergaard Pedersen fra Aalborg. Han syntes, det var interessant at "tage på rejse" i menneskesindet og gå på jagt efter skønheden, som jo også skal være i en gyserfilm.

Deltagerne lavede deres egen kortfilm, der får premiere den 14. oktober. Det er muligt, at der kommer endnu en workshop senere i år.