Dansk guldfund ændrer historien

En sætning på en guldplade fra Vindelev-skatten viser, at Odin var kendt allerede i begyndelsen af 400-tallet.

Forskere fra Nationalmuseet har opdaget verdens ældste indskrift med navnet på den nordiske gud Odin.

De har fundet runerne på en guldbrakteat - en slags guldmedaljon - fra en af de største guldskatte i danmarkshistorien. Der er tale om Vindelev-skatten, som blev fundet i 2020 ved Vindelev nær Jelling.

Fundet af indskriften med Odin fører nordisk mytologi tilbage til begyndelsen af 400-tallet, hvilket er 150 år tidligere end hidtil antaget.

Det skriver Nationalmuseet i en pressemeddelelse.

For skriftforsker Lisbeth Imer har runeindskriften været den sværeste at tolke i hendes 20 år som runolog på Nationalmuseet.

Forskerne Krister Vasshus og Lisbeth Imer står bag opdagelsen og står her med to brakteater fra Vindelevskatten. Den i Lisbeth Imers hånd har indskriften "Han er Odins mand".
Forskerne Krister Vasshus og Lisbeth Imer står bag opdagelsen og står her med to brakteater fra Vindelevskatten. Den i Lisbeth Imers hånd har indskriften "Han er Odins mand".
Foto: John Fhær Engedal Nissen / Nationalmuseet

- Jeg har ikke set så veludførte runer og så lang en tekst på et dansk fund fra denne periode siden guldhornene.

- Det kan blive en nøgle til at forstå andre forhistoriske runeindskrifter, som vi hidtil ikke har kunnet læse, siger hun i pressemeddelelsen.

Odins navn indgår i sætningen "Han er Odins mand". Den henviser til et portræt af en ukendt konge eller stormand på brakteaten.

Det betyder ifølge forskerne, at guderne fra den nordiske mytologi allerede var kendt i begyndelsen af 400-tallet.

Amatørarkæolog Ole Ginnerup Schytz fandt Vindelevskatten.
Amatørarkæolog Ole Ginnerup Schytz fandt Vindelevskatten.
Foto: Nationalmuseet

Lisbeth Imer har gjort opdagelsen sammen med sprogforsker Krister Vasshus, der kalder det "en kæmpe opdagelse".

Han har speciale i ældre sproghistorie i Skandinavien.

- Det er et stort fund på mange parametre. Runeindskrifter fra jernalderen er ofte korte indskrifter, men på en af de her brakteater er der en lang indskrift - 34 runer, otte ord.

Vindelevskatten består af knap et kilo guld fra 500-tallet.
Vindelevskatten består af knap et kilo guld fra 500-tallet.
Foto: Konserveringscenter Vejle

Krister Vasshus hæfter sig ved, at der er ejefald, så der står "Odins" og ikke "Odin".

- Det giver os information, ikke bare af sprogfaglig interesse, men også kulturhistorisk.

- Det giver en forståelse for, hvordan man har oplevet forholdet mellem guder og mennesker, herskere og ideologi i skandinavisk jernalder. Herskere har villet have guddommelig legitimitet. Det er rigtig stort, siger sprogforskeren.

Ifølge forskerne har indskriften været svær at forstå, fordi brakteaten er slidt, og runerne flere steder er næsten væk.

Teksten er desuden skrevet uden mellemrum mellem ordene og på et mere end 1500 år gammelt sprog.

- Man begynder med at identificere, hvilke runer der står. Når det er gjort, skal man finde en oversættelse, og det er en møjsommelig og lang proces, for næsten alle ordene i den længste af indskrifterne er ikke registreret i andre indskrifter fra perioden.

- Det har været vanskeligt at sammenligne med skandinaviske jernaldersprog som gammelengelsk eller oldhøjtysk. Så det har været en spændende, men også meget svær opgave, fortæller Krister Vasshus.

Vindelev-fundet er på knap et kilo guld og består af blandt andet store medaljoner på størrelse med underkopper.

Ifølge Nationalmuseets forskere gik stormanden på brakteaten med indskriften formentlig under kaldenavnet "Jaga" eller "Jagaz".

Fundet af den store mængde guld ved Vindelev peger ifølge arkæologer på, at kun et medlem af samfundets absolutte top har kunne samle så stor en skat.