Kan et kolonihavehus være 200 kvadratmeter, godt isoleret til helårsbrug og udstyret med stor terrasse og værksted?
Ifølge kolonihaveloven er det ikke en mulighed, men alligevel er en stor andel af kolonihaveejerne i Vejle Kommune indehavere af et hus, der overskrider dele af loven.
Et kolonihavehus må blandt andet ikke være større end 30 eller 50 kvadratmeter alt efter størrelsen på havelodderne, skal ligge i en by- eller landzone og må kun bruges til overnatning mellem 1. april og 31. september.
- Jeg bor her fast, og det har jeg snart gjort i 30 år. Vi har et godt sammenhold herude, så jeg vil have svært ved at flytte, siger Hans Erik Lyager, hvis røde kolonihavehus ligger i foreningen Borchsminde.
Den bedste løsning er, at kommunen holder nallerne væk, er det. Men vi skal også have flere borgermøder, så sagen er ikke slut endnu
Tirsdag aften var han og mere end 150 kolonihaveejere til borgermøde på Rosborg Gymnasium arrangeret af Vejle Kommune, hvor nye lokalplaner blev fremlagt.
De ti nye lokalplaner, der rammer kommunens knap 1.000 kolonihaver, betyder at et sted mellem 800 og 900 huse skal gøres mindre eller helt jævnes med jorden.
- Man må ikke bo i kolonihaver hele året, det er et fristed. Ikke et sommerhus og ikke i størrelse med et sommerhus, og det står i en særskilt kolonihavelov, siger Lars Buksti, der er områdechef for plan, byg og miljø i Vejle Kommune.
At det står i en lov, hvad der gør sig gældende for kolonihaver, gør, at kommunen ikke kan komme med særregler og give dispensation til højre og venstre. Der er derimod tale om en decideret lovændring, hvis det for eksempel skal være muligt at bygge 50 kvadratmeter i steder for de 30 på havelodder op til 300 kvadratmeter.
Kolonihaveloven
Ved et kolonihaveområde forstås et areal, der omfatter mindst 5 havelodder og eventuelt et fællesareal, på betingelse af:
1) at arealet ligger i byzone eller landzone,
2) at havelodderne i området i gennemsnit ikke er større end 400 m2,
3) at der må opføres bebyggelse på havelodderne til opbevaring af redskaber og eventuelt til dag- og natophold,
4) at bebyggelsen i området ikke må anvendes til helårsbeboelse, og
5) at området ikke er en del af et friareal, der hører til en boligbebyggelse.
Stk. 2. Betingelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for haver etableret før 1. november 2001 og for haver, der er omfattet af en lokalplan med bestemmelser om havernes størrelse.
Stk. 3. Ved kolonihave forstås en havelod i et kolonihaveområde.
Kilde: retsinformation.dk
Særligt tilsyn
Kommunen ejer kolonihaverne, mens de enkelte kolonihaveforeninger står for den daglige drift.
Derfor mener Hans Erik Lyager ikke, at kommunen bør blande sig i, hvad der foregår i området.
- Den bedste løsning er, at kommunen holder nallerne væk. Men vi skal også have flere borgermøder, så sagen er ikke slut endnu, siger han.
Mens Hans Erik Lyager gerne vil passe sig selv og sin kolonihave, var der flere kolonihaveejere til borgermødet og ved tidligere lejligheder, der mener, at kommunen bærer en del af ansvaret for lovovertrædelserne, fordi den ikke har ført tilstrækkeligt tilsyn i kolonihaveforeninger.
Det synspunkt deler kommunen dog ikke.
- Hvis politiet ikke har lavet fartkontrol på en vejstrækning i lang tid, er det ikke politiets skyld, at mange bilister bliver blitzet på strækningen, når de så laver den kontrol. Det er altså ikke okay at overtræde loven i lang tid, bare fordi der ikke er nogen, der holder øje, siger Lars Buksti.
Han fremhæver, at der rigtig nok er mange, der ikke overholder kolonihaveloven, og at der er utilfredshed blandt mange ejere - sådan som det også fremgik på borgermødet tirsdag aften.
Men kommunen har ifølge Lars Buksti også oplevet kolonihaveejere, der glæder sig over, at kolonihaverne igen bliver et "dannebrog-og-grøntsager ”-område i stedet for sommerhuse, som det hurtigt kan komme til at ligne.
Svar til efteråret
I første omgang har kommunen fokus på at få størrelsen på kolonihaverne til at stemme overens med loven, og sekundært tage sig af de mennesker, som for eksempel Hans Erik Lyager, der bor i sin kolonihave året rundt.
- Måske kommer løsningen på helårsbeboelse helt af sig selv, når kolonihavernes størrelse først overholder loven, siger Lars Buksti, der siger, at der ikke er noget at gøre, for det vil være at bryde loven.
Sådan bliver reglerne, hvis lokalplansforslagene gennemføres
Forvaltningen har udarbejdet 10 lokalplaner. Ni lokalplaner omfatter ni individuelle haveforeninger, og en lokalplan omfatter alle havelodder i Engene.
De 10 udpegede kolonihaveområder er: Mølholmsdalen, Sandagergård, Kongens Kær, Engvasen, Skovly, Grundet, Havelodden 6, Nordly, Nørreskoven og Engene. Lokalplanen for Engene omfatter Danevang, Engvang, Åvang, Havelykke, Borchsminde, Vesterled, de enkeltudstykkede privat ejede havelodder og kommunalt udlejede enkelt-havelodder
I dag er det tilladt at have en samlet bebyggelse på 30 kvadratmeter på sit havelod.
For havelodder op til 300 kvadratmeter må den maksimale samlede bebyggelse være 50 kvadratmeter, hvoraf kolonihavehuset må udgøre 30 kvadratmeter og to småbygninger på hver maksimalt 10 kvadratmeter.
For havelodder større end 300 kvadratmeter, må den maksimale samlede bebyggelse være 80 kvadratmeter, hvoraf kolonihavehuset må udgøre 50 kvadratmeter og tre småbygninger på hver maksimalt 10 kvadratmeter.
Lokalplanerne fastsætter, hvor ny bebyggelse kan placeres. Afstand til havelodsskel er blandt afsat for at øge brandsikkerheden for kolonihavehuse.
Lokalplanen tillader kun følgende type af bebyggelse: kolonihavehuse og småbygninger. Der må kun opføres et kolonihavehus pr. havelod.
Til småbygninger medregnes alle konstruktioner forsynet med tag. Alle småbygninger skal opføres som fritliggende - må ikke sammenbygges. Af hensyn til at minimere brandsmitte, må ingen småbygninger, hverken indbyrdes eller i forhold til kolonihavehuset, placeres med en afstand mindre end 2,5 meter.
Bebyggelsen må ikke anvendes til helårsbeboelse og må kun benyttes til natophold i tidsrummet fra 1. april til 30. september, og udenfor dette tidsrum, 1. oktober til 31. marts, kun undtagelsesvis og kun i forbindelse med weekender og kortvarige ferier.
Kilde: Forslag til lokalplan nr. 1387, Vejle Kommune
I Borchsminde skal Hans Erik Lyager formentlig fjerne en del af huset, mens han skal finde et andet sted at have fast bopæl, hvor han kan være i vinterhalvåret.
Er det ikke fair, at I skal overholde loven?
- Jo, men de skal ikke bestemme over min jord. Kommunen har heller ikke selv overholdt reglerne, siger han.
Processen med at få de nye lokalplaner på plads startede i 2018. Den 19. maj er der høringsfrist for planerne, hvorefter høringssvarene skal gennemgås af Teknik- og Miljøudvalget i Vejle Kommune.
Den forventer, at der vil komme en afgørelse senest til efteråret, så kolonihaveejerne ved, hvad de skal foretage sig.
For Hans Erik Lyagers vedkommende er sagen langt fra slut.
- Vi har et godt sammenhold herude (i Borchsminde, red.), og vi vil kæmpe til det sidste. Kommunen skal ikke komme her og lege soldater og konger, de skal bare holde sig væk, understreger han.
