Nikotincenter skal stoppe rygetrangen

Et nyåbnet videnscenter i Vejle vil udvikle nikotinprodukter, der virker.

Der findes næsespray, plastre og tyggegummi med nikotin til de rygere, der gerne vil af med tobakken. Men produkterne i dag er ikke effektive nok. Det mener Fertin Pharma, som fredag åbner et nyt forskningscenter for nikotin i Vejle.

-Det skal bruges til at forske i at forstå nikotin endnu bedre end vi gør i dag, siger Søren Birn, der er administrerende direktør i Fertin Pharma, til TV SYD.

 

Centeret vil udvikle mere effektive nikotinprodukter igennem forskningsprojekter. Og der er plads til forbedring. En amerikansk undersøgelse viser nemlig, at hver tredje begynder at ryge igen efter at have brugt nikotintyggegummi eller -plaster. Ifølge Søren Birn er der ca. 1,1 mia. rygere på verdensplan:

-Det er dem, vi gerne vil hjælpe med bedre produkter, så de har en chance for at holde op med at ryge, siger han.

Hos Kræftens Bekæmpelse er man dog skeptisk over for at udvikle flere nikotinprodukter. Det skriver hjemmesiden dr.dk. Flere studier viser ifølge organisationens læger, at der eksempelvis er øget risiko for at blive dement af et nikotinforbrug.

Fertin Pharma producerer medicinsk tyggegummi, heriblandt nikotintyggegummi.

Se her, hvad Søren Birn håber at få ud af det nye Nicotine Science Center:

 

Danskernes tobaksforbrug: