Sidste år blev hver femte patient afvist, fordi teamets fem akutpladser allerede var optaget. I år regner teamet med at afvise omkring 100 patienter.
Det fortæller Benjamin Rygg, leder af akutteamet i Vejle til DR Trekanten.
- De borgere, som kommer på ophold hos os, er simpelthen mere syge og har mere alvorlige problemer end tidligere, siger han.
De borgere, som kommer på ophold hos os, er simpelthen mere syge og har mere alvorlige problemer end tidligere
En af dem, der har måttet vente på en ledig plads, er 58-årige Kirsten Christensen fra Vejle.
- Bare den mindste lyd der var, så fik jeg angstanfald, det vil sige, at jeg ikke kunne få luft, rystede over hele kroppen og ikke turde gå udenfor en dør, fortæller hun.
Akutteamet hjælper blandt andet med døgnophold til borgere, der har brug for akut hjælp til at håndtere for eksempel depressioner og angstanfald.
Men når pladserne er fuldt besat, må andre borgere med psykiske problemer vente, og den besked kan være tung at give til borgere, der har det svært, siger Benjamin Rygg.
- Ofte prøver vi at være fleksible. Nogle gange kan vi sige til borgeren, at vi kan se, at der nok kommer en plads i morgen, forklarer han.
På kommunens fem akutpladser er behandlingen frivillig. Derfor kan borgerne ikke tilbageholdes mod deres vilje eller tvinges i behandling, oplyser DR Trekanten.
Blandt andet derfor foretrækker nogle borgere en kommunal akutplads frem for en indlæggelse.
Det gælder også for 58-årige Kirsten Christensen:
- Jeg føler, at der er mere ro, og der er ikke det støjniveau, der er på en psykiatrisk afdeling. Jeg har det bedre ved at være her, forklarer hun.
Der er ikke lovkrav om, at kommuner skal stille med akutpladser til borgere med psykiske problemer.
I kommuner uden akkutteam må patienterne søge hjælp på sygehusenes psykiatriske afdelinger.
I Vejle har kommunen valgt at drive de fem akutpladser samt en akuttelefon, der hvert år modtager cirka 3.500 opkald fra borgere i kommunen.
