TV der bevæger dig

Regent-parret slipper for regn

Vejrudsigten for Vejle lyder på temperaturer på op til 18 grader og tørvejr under regentparrets ophold og besøg i Vejle onsdag.

Billedet her er fra Dronning Margrethes besøg i Jelling i 2013.

Alt tyder på at de kongelige gæster og de mange Vejle-borgere, der vil følge Dronning Margrethes og Prins Henriks besøg ikke får brug for regntøjet.

Med lidt held titter solen også frem det meste af tiden, og temperaturen vil holde sig omkring de 18 grader.

TV SYD følger regentparrets besøg hele dagen. Livesendingen begynder kl. 9.45 på TV SYD +, hvor Henrik Skovgaard byder velkommen i TV SYDs studie på Vejle Havn, kort før Dronning Margrethe og Prins Henrik lægger til kaj i kongeskibet Dannebrog og fortsætter frem kl. 16.30.

 

Mest sete på tvsyd.dk