Vejle Boldklub indledte træningen allerede den 4. januar.
- Der er virkelig blevet gået til den på træningsbanen i opstarten. Man mærker på spillerne, at vi står foran et vigtigt forår, hvor der er meget at spille om, da tre hold jo rykker op i superligaen, siger cheftræner Klebér Saarenpää til Vejle Boldklubs hjemmeside.
Der er hård kamp om oprykningspladserne, hvor Vejle og AC Horsens torsdag fik god hjælp fra Fredercia FC, der slog Silkeborg 1-0., hvorfor en sejr til Vejle i søndagens kamp for alvor giver optimisme i Nørreskoven.
AC Horsens må vente til næste søndag med at komme i kamp, hvor det på udebane gælder lokalopgøret mod Vejle.
Vejles kamp mod Næstved fløjtes i gang kl. 13,45.