Vejle skærer ned på ledere

"Ned med bureaukratiet" er slagordene i Vejle Kommunes budgetter.

Vejle Byråd har ved førestebehandlingen af kommunens budgetter besluttet sig at spare 10 millioner om året på administrative opgaver og ledelse.

Det skal ske for at forhindre at ramme områder, som kan forringe serviceniveauet for borgerne.

- Målet er nu at få så meget service som overhovedet muligt for de penge, vi har til rådighed. Det betyder en meget stram økonomisk styring og opfølgning, og at alle ledere og medarbejdere dagligt har fokus på effektivitet. Vi har særlig fokus på digitalisering og afbureaukratisering, siger borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V) til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

Besparelsen på 10 millioner kroner skal træde i kraft fra 2014.