Alletiders temperaturrekord i Sønderjylland: Pludselig varme sætter turbo på naturen

Når det bliver varmt, kommer humlebier og andre insekter frem fra deres vinterkvarter. Varmeste dag nogensinde målt mandag i Sønderjylland så tidligt på året.

Lærken synger allerede højt fra himlen. Lyset og varmen får fuglene til at gøre klar til at forsvare deres territorier og at yngle. 

- Den pludselige varme er jo som at sætte et drivhus over naturen, så der kommer turbo på foråret, siger naturvejleder Trine Sørensen. 

Hun er naturvejleder i Naturstyrelsen Sønderjylland og går rundt i skoven for at gøre klar til at få coronasikkert besøg af en 3. klasse, der skal løse forskellige opgaver om naturen. Imens kan hun godt mærke varmen. 

- Der er en god duft af forår, som jeg synes, man skal komme ud og opleve, siger naturvejlederen fra skoven ved Aabenraa. 

Humlebierne er allerede begyndt at kravle ud af de musehuller, de har lånt. De kommer ud, når der er otte-ni grader. 

De kan finde lidt føde i form af hasselranker og piletræets gæslinger. Om natten skal de dog stadig passe på nattefrosten. 

Trine Sørensen kan se klimaforandringerne i naturen.
Trine Sørensen kan se klimaforandringerne i naturen.

Rekordvarme

Den pludselige varme er usædvanlig. Mandag blev der målt 15 grader i Store Jyndevad i det allersydligste Sønderjylland. 

Det er rekord. For det er første gang - siden målingerne af vejret herhjemme begyndte i 1874 - at termometeret er nået så højt op så tidligt på året.

Nøglen til det varme vejr skal findes langt væk fra Danmark, lyder det fra vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Bolette Brødsgaard.

Hasselrankerne er humlebiernes føde i det tidlige forår.
Hasselrankerne er humlebiernes føde i det tidlige forår.
Foto: Naturvejleder Trine Sørensen, Naturstyrelsen Sønderjylland

- Vi har fået meget varm luft, som ikke kommer fra Nordtyskland eller Frankrig, eller hvor den ellers kunne finde på at komme fra.

- Den kommer fra Sahara (verdens største varme ørken, red.). Det har gjort, at luften er meget tør, hvilket betyder, at der heller ikke er så mange skyer. Dermed har solen haft god mulighed for at arbejde med at få temperaturerne op, siger Bolette Brødsgaard.

Fra søndag 15. februar til søndag 21. februar var forskellen mellem den højeste og laveste temperatur hele 33,7 grader, og ifølge TV 2 Vejrets meteorolog Sebastian Pelt skal vi tilbage til april 1996 for at finde en større temperaturstigning i Danmark på blot en uge.

Frost koster liv

I marts 2018 kom der pludselig frost, og det var hårdt for mange insekter, padder og fx hugormen, der vover sig frem i det tidlige forår.

- Men naturen er tilpasset de udsving, vi ser nu, så selvom der vil gå nogle dyr tabt, så er det ikke noget, der vil gå ud over naturen, beroliger Trine Sørensen. 

Planterne i naturen kan tåle meget på vores breddegrader. Caprifolien har allerede sat de første blade, men de kan gå til, hvis det bliver hård frost. Planten vil skyde nye blade frem og på den måde overleve.

De grønne spirer pibler allerede frem.
De grønne spirer pibler allerede frem.
Foto: Naturvejleder Trine Sørensen, Naturstyrelsen Sønderjylland

Klimaforandringerne kan naturvejlederen godt mærke. Lærker og sangsvaner plejer at trække mod syd, men flere af dem tager nu chancen og bliver i Danmark vinteren over. 

- Klimaet har allerede ændret sig, og vores vintre er blevet mildere, siger Trine Sørensen.

Pollenmåling i gang

Astma-Allergi Danmark har registreret en stigende mængde pollen fra el og hassel og skyder derfor årets pollensæson i gang i dag med moderate til høje pollental for hele landet, fortæller leder Mathilde Kloster af pollentællingerne ved Astma-Allergi Danmark.

Caprifoliens første blade kan gå tabt i hård frost. Men så kommer der nogle nye.
Caprifoliens første blade kan gå tabt i hård frost. Men så kommer der nogle nye.
Foto: Naturvejleder Trine Sørensen, Naturstyrelsen Sønderjylland