Frøslevlejrens eksistens truet - kan ende med nedrivning

Frøslevlejren er i så dårlig stand, at den i sidste ende kan blive revet ned, hvis ikke der kommer en økonomisk håndsrækning fra staten.

Den beskrivelse bakkes op af flere i lejren. 

Ifølge udviklingskoordinator i Den Selvejende Institution Frøslevlejren (DSI), Ditte Hviid, er lejren den bedst bevarede Gestapo-lejr fra 2. Verdenskrig. Men den har nu brug for en renovering for at kunne overleve. 

- Hvis vi skal redde bygningerne, skal vi gøre det nu. Hvis ikke vi får renoveret bygningerne, så lejerne bedre kan betale deres regninger, så smutter de og så kan vi være nødt til at rive bygningerne ned, siger hun.

I Frøslevlejren er der 25 barakker, hvor to af dem er originale og drives af Nationalmuseet. De to barakker er der ikke problemer med.

Men de 23 tilbageværende barakker er drevet af DSI, hvor man er afhængige af dem, der lejer sig ind, til at kunne bevare barakkerne.

Det gør blandt andet Beredskabsforbundet, Hjemmeværnet, FN og Amnesty International, som alle bidrager til at betale for at bevare lejren. 

Men dyre varmeregninger i gamle barakker er nu blevet til en ond spiral, hvor man i Frøslevlejren frygter, at flere barakker kommer til at stå tomme. 

De første lejere har allerede tilkendegivet, at de får svært ved at fortsætte efter vinteren.

- Vi har flere barakker, der står tomme, som vi kun lige har råd til at bevare, men hvis vi mister indtægten fra lejerne, har vi ikke økonomi til at holde barakkerne ved lige, siger Ditte Hviid.

En statslig opgave

På museet formidles fortællingerne fra krigstiden med personlige historier fra lejren, mens man kan opleve den som et autentisk indblik i et af de mest omtalte øjeblikke i verdenshistorien. 

Derfor er det ikke kun en kommunal opgave at bevare stedet, og her må staten på banen, lyder det fra Ditte Hviid. 

- Det er et enestående stykke danmarkshistorie. Det er et virkelig godt symbol på vores demokrati og samfund.

Nationalmuseet ønsker også, at der tages hånd om problemet. De mener, at der er behov for midler fra staten til at bevare lejren, så den fortsat er et attraktivt historisk vartegn for besøgende.

- Det vil være trist, hvis der kun er de to bygninger, vi ejer, som står tilbage. Så vil man slet ikke få oplevelsen af at være i en lejr, siger Erling Mario Madsen, der er leder af Frøslevlejrens Museum.

Politikere vil handle

Den politiske håndsrækning er ikke langt væk. Den seneste kulturudvalgsformand i Folketinget, Hans Christian Schmidt fra Venstre, vil tage problemstilling med videre, når Folketinget igen samles efter en regeringsdannelse. 

- Frøslevlejren er et nationalt klenodie ligesom for eksempel Dybbøl Mølle og Fregatten Jylland. Vi skal gøre, hvad vi kan for at bevare dem. Hvis lejren har brug for en energirenovering for at kunne overleve, så vil jeg tage det med, lyder det fra Hans Christian Schmidt.

Også SFs, Karina Lorentzen Dehnhardt fortæller til Jyllands-Posten, at hun ønsker at åbne drøftelserne om hjælp til lejren og afsætte penge til formålet.

- Det er helt sikkert, at Frøslevlejren er et stykke kulturarv, som skal bevares og kunne formidles. Så derfor er jeg enig i, at staten bliver nødt til at hjælpe med en løsning.

Igennem de seneste år har byrådet i Aabenraa arbejdet og brugte penge på at udvikle planerne om et oplevelsescenter, der ifølge udviklingskoordinator Ditte Hviid er en del af løsningen på lejrens problemer.

Projektet er ikke færdigudviklet men kan komme til at koste 100-200 millioner kroner, anslår hun.