Energikrisen gør ondt mange steder, og de syd- og sønderjyske efterskoler er ingen undtagelse. Flere steder er de nødt til at hæve prisen fra næste skoleår for at dække nogle af omkostningerne.
- Det er blevet besluttet, at vi fra næste skoleår hæver prisen med 100 kroner per elev per uge i stedet for de 40-50 kroner, vi ellers havde regnet med, lyder det fra Niels Birkmand, der forstander på Kongeådalens Efterskole.
Vi vil hellere tage pengene fra vores bundlinje end sende regningen til vores kunder. Så kan det godt være, vi ikke lige får renoveret bygningerne de næste år
Her er de lige nu ved at se på, om de kan skifte energikilde.
- Vi har pillefyr, så det er voldsomt, som priserne rammer. Vi vil gerne konvertere til solceller og vindenergi og har i dag mandag skrevet under på en aftale om vedvarende energi. Det skifter vi til, så snart vi kan få det leveret, siger Niels Birkmand.
Fredede bygninger udfordrer
Også på sportsefterskolen SINE i Løgumkloster har de måttet hæve prisen for næste skoleår for at få økonomien til at hænge bedre sammen. På Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole er planen dog i stedet at tage af opsparingen.
- Vi vil hellere tage pengene fra vores bundlinje end sende regningen til vores kunder. Så kan det godt være, vi ikke lige får renoveret bygningerne de næste år, men de er heldigvis i god stand, siger forstander Tommy Mikkelsen.
I Frøslev er efterskolen særligt udfordret af, at den ligger i gamle bygninger fra 1944. De bliver opvarmet med el, og der er ikke umiddelbart udsigt til at erstatte det med en anden energikilde.
- Problemet er, at vi ligger i fredede bygninger, så vi må ikke lave strukturelle ændringer på bygningerne. Vi må ikke sætte solceller op, og vi må ikke lave jordvarme eller andet. Og så er det jo ikke verdens bedst isolerede bygninger, forklarer forstander Lasse Ovesen, der fortæller, at skolen i år kommer vi til at bruge 1,4 millioner kroner på strøm og varme, hvilket er en stigning på 800.000 kroner.
Håbet er, at de kan få lov til at skifte til fjern- eller jordvarme, men det kræver, at Skov- og Naturstyrelsen giver tilladelse.
Sensorer og skolebyt
På flere af de efterskoler, TV SYD har talt med, er de i fuld gang med at indrette dagligdagen efter den nye virkelighed. Eleverne bliver bedt om at bidrage med deres input til, hvordan skolen kan spare på energien, og skolerne søsætter forskellige tiltag til, hvad de kan gøre for at spare.
- Vi har sat sensorer på vinduerne her, så radiatorerne automatisk slår fra i de rum, hvor der bliver åbnet et vindue. Derudover har vi sænket temperaturen i vores spisesal og i hallen og på værelserne om natten, og så har vi en kulturdag hvert år, hvor vi tager til København. I år kigger vi på i stedet at lave en skolebyttetur, så vi sparer udgifterne til vandrerhjem, fortæller Mikkel Ellehauge Fjord-Larsen, der er forstander på Dybbøl Efterskole.
Her er el- og gasregningen steget 100 procent, men de kommer ikke til at hæve priserne mere end normalt fra næste skoleår.
- Vi har lavet en aftale med forældrene, og den vil vi ikke løbe fra. Det vil jeg have det svært med, så vi håber, vi kan holde os på den almindelige prisstigning, siger Dybbølforstanderen.
Håber på hjælp
I Efterskolernes forening er meldingen, at de stigende energipriser rammer skolerne vidt forskelligt, alt efter om de har omstillet til grøn energi eller bruger gas og el til opvarmning.
Formand Torben Vind Rasmussen beretter om merudgifter på op til en million kroner om året. Det er klart energipriserne, der presser budgetterne mest, og han håber derfor på hjælp udefra.
- Vi vil gerne have penge fra den nye grønne fond til energifornyelse. Vi kan ikke tage realkreditlån, så vi bliver nødt til at bede om hjælp til at stille om til billigere og mere vedvarende energi.
Den grønne fond blev oprettet i juni. Her besluttede aftalepartierne at etablere en ny grøn fond på 53,5 milliarder kroner. Pengene skal sætte fart i den grønne omstilling mellem 2024 og 2040.
Det siger skolerne:
Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole, forstander Tommy Mikkelsen:
- Vi har nedsat et udvalg, der skal se på, hvordan eleverne kan inddrages i at spare på energien.
- Som udgangspunkt er planen, at vi kun øger prisen fra næste skoleår efter det normale inflationsindeks, som vi plejer. Vi vil hellere tage pengene fra vores bundlinje end sende regningen til vores kunder. Så kan det godt være, vi ikke lige får renoveret bygningerne de næste år, men de er heldigvis i god stand.
- Lige nu er vi lykkelige over, at vi har fjernvarme, selv om der fra 1. januar er varslet stigende priser her i kommunen.
Kongeådalens Efterskole, forstander Niels Birkmand:
- Vi har pillefyr, og det betyder ret voldsomme prisstigninger. Vi vil gerne konvertere til solceller og vindenergi og har lige i dag mandag skrevet under på en aftale om vedvarende energi. Det skifter vi til, så snart vi kan få det leveret.
- Vores elevråd er i gang med at kigge på, hvordan vi på skolen kan spare på energien. Vi har også bestilt nogle termostatbegrænsere, så vores elever ikke bare kan skrue op for radiatoren, som de vil.
Dybbøl Efterskole, forstander Mikkel Ellehauge Fjord-Larsen:
- Vi fyrer med gas og el, så det er dyre energikilder, og prisen er nok steget 100 procent. Hvis bare det kan holde sig til det, er vi glade.
- Vi er i gang med at undersøge, hvad det vil koste at få sat solceller op, og så hører vi på vandrørene, at det måske bliver muligt at få fjernvarme herude hos os. Sker det, skifter vi med det samme.
- Vi har også sat sensorer på vinduerne her, så radiatorerne automatisk slår fra i de rum, hvor der bliver åbnet et vindue. Derudover har vi sænket temperaturen i vores spisesal og i hallen og på værelserne om natten.
- Vi har en kulturdag hvert år, hvor vi tager til København. I år kigger vi på i stedet at lave en skolebyttetur, så vi sparer udgifterne til vandrerhjem.
- Vi kommer ikke til at hæve priserne mere end normalt næste skoleår, da priserne er meldt ud, og vi ikke vil løbe fra dem.
Frøslev Efterskole, forstander Lasse Ovesen:
- Problemet er, at vi ligger i fredede bygninger, så vi må ikke lave strukturelle ændringer på bygningerne. Vi må ikke sætte solceller op, og vi må ikke lave jordvarme eller andet. Og så er det jo ikke verdens bedst isolerede bygninger.
- Frøslevlejrens Museum har det samme problem, og vi arbejder tæt sammen med dem for at finde en løsning. Det begyndte allerede før den nuværende energikrise.
- Vi bliver varmet op med el nu, men vil gerne have en særlig løsning for Frøslevlejren, så vi enten kan få fjernvarme, hvilket vil blive dyrt, fordi Frøslevlejren ligger langt fra fjernvarmenettet, eller jordvarme, hvor anlægget så ligger udenfor lejren, men det kræver, at Skov- og Naturstyrelsen giver lov.
- Vi har indtil nu brugt 400.000 kroner mere end sidste år, og jeg regner med, at i år kommer vi til at bruge 1,4 million kroner på strøm og varme. Det var 600.000 kroner sidste år, så det er en stigning på 800.000 kroner.
- Vi har ikke sat priserne for at gå her op i år, men til næste år bliver det 50 kroner dyrere per uge at gå hos os.
