Nyt computerspil foregår i Sønderjylland

Snart kan man redde liv i den sønderjyske by Tinglev. Et nyt computerspil, som foregår i byen, fortæller en nuanceret fortælling af modstandskampen under 2. verdenskrig.

Det hører til sjældenhederne, at et computerspil foregår på dansk jord, og det er endnu mere sjældent, at spil foregår på sønderjysk jord.

Men 1. september udkommer der et nyt spil, der skal vise en anden fortælling af den danske modstandskamp under 2. verdenskrig. 

Spillet foregår i Tinglev og hedder 'Gerda - A Flame in Winter'.

quote

At et spils historie foregår på dansk jord, det er meget stort

Thomas Bense, spilekspert, Pixel.tv

Spillet er udviklet af det danske firma Portaplay i samarbejde med franske Don´t Nod. Derudover er spillet blevet støttet af Det Danske Filminstitut.

Instruktøren på spillet, Hans Skovfoged, ser meget frem til, at spillet udkommer.

- Vi har fået sindssygt mange henvendelser fra internationale medier, og vi forventer, at det bliver en kommerciel succes, siger han.

45-årige Hans Skovfoged er opvokset i Frederiksværk i Nordsjælland, men er kommet meget af sit liv i Sønderjylland. 

Hans bedsteforældre boede nemlig i Tinglev under krigen.

HansVonKnutSkovfoged_7809_72(1)

- Min mormor har været den største inspiration til spillet. Hovedkarakteren er også inspireret af hendes oplevelser, mens min morfar blev taget af tyskerne, siger han, som fortæller, at morfaren kom fri af tyskerne og derefter bosatte sig i Vejle.

Fiktiv og faktuel

Personhistorierne er fiktive, men spillet er samtidig faktuelt og bygger på den rigtige historie om Sønderjylland.

quote

Vi laver spil til at gøre folk klogere

Hans Skovfoged, instruktør, Portaplay

Det vil blandt andet sige, at bygningerne og landskabet er, som de så ud i virkeligheden i Tinglev i krigsårene.

Tinglev var en by, som blev brugt meget til transport ved grænselandet i tiden, derfor er situationerne i spillet baseret på virkelige hændelser.

gerdaspil2

Historien handler om den dansk-tyske sygeplejerske Gerda Larsen, som forsøger at redde liv, ligegyldigt om man er dansker eller tysker. 

Hun kæmper nemlig imod uretfærdigheden uden brug af vold. 

Der er ofre på begge sider af krigen. Det er den fortælling, som Hans Skovfoged kalder nuanceret og vigtig for forståelsen af den danske modstandskamp.

- Vi laver spil til at gøre folk klogere, som vi gør igennem seriøse historier til et voksent publikum, fortæller han.

Et spil til det voksne publikum

Spillet er vurderet til folk over 16 år, men det er ikke på grund af vold, at alderen er sat så højt. 

Hans Skovfoged gør meget ud af at betegne spillet som ikke-voldeligt, da karakterens opgave er at redde liv.

gerdaspil3

- Vi oplever, at der er rigtig mange 25-45 årige, som er interesseret i spil som disse. De er ikke interesseret i klichéer, som man tit kan se i mainstream spilproduktioner med mange eksplosioner blandt andet, fortæller han.

International interesse

Hans Skovfoged har været meget overrasket over den omtale, som spillet har fået, men den originale fortælling er noget, som Danmark har et godt ry for ifølge spilekspert Thomas Bense.

- At et spils historie foregår på dansk jord, det er meget stort. Danmark har et godt ry for at lave indiespil. Derudover har vi har et godt ry for originalitet på det internationale marked. Det er ikke en direkte sammenligning, men man kan drage nogle paralleller til de danske dogmefilm i 90'erne, som også fik bred international opmærksomhed, fortæller han.

Spillet udkommer på spilportalen Steam og Nintendo Switch 1. september. 

Til foråret vil der udkomme en undervisningsversion af spillet rettet mod elever i folkeskolen og gymnasiet.