Trodser tendens: Frivilligheden blomstrer ved Kliple' Mærken

Det var med uro i sindet, da de i Kliplev gik i gang med at planlægge det traditionsrige kræmmermarked Kliple' Mærken.

- Vi var bekymrede for, om vi kunne få de frivillige tilbage efter to-tre års pause, siger Karina Rogat, der er formand for Kliple' Mærken. 

Flere arrangører af større begivenheder som festivaler har kunnet fortælle om mangel på frivillige efter en ufrivillig lang periode uden festligheder under coronapandemien. Lokalt har både Nord-Als musikfestival og Kløften Festival i Haderslev problemer med at skaffe nok frivillige.

Men i stationsbyen Kliplev med omkring 1200 borgere har de samlet 315 frivillige, og det er flere end de i første omgang troede, de kunne skaffe. 

- Vi er jo baseret 100 procent på frivillighed, så det er vigtigt, at vi kan finde nok til at få det hele til at køre. Men der et stærkt engagement i det her område, og så er det med at minde folk om, hvor fedt der er at være med, siger Karina Rogat. 

Nogen der kender nogen

Bestyrelsen bag kræmmermarkedet har organiseret sig med 15 formænd med hver deres ansvarsområde, og det er dem, der primært skaber kontakten til den store andel af frivillige. 

Ifølge formand Karina Rogat har de frivillige glædet sig til at komme i gang igen, men folk skal lige prikkes på skulderen og mindes om, at de skal stå klar. Det begyndte man at gøre for flere måneder siden, hvor der også blev afholdt statusmøder. 

Karina Rogat er selv med til at afvikle sit første Kliple' Mærken, og hun kan mærke, at både frivillige og gæster har savnet kræmmermarkedet, der begyndte i 1969.

- Jeg er som ung kommet inde på Kliple’ Mærken ligesom så mange andre. Det var årets begivenhed, og selvom jeg har deltaget mindre de seneste år, ville jeg rigtig gerne være med, da jeg blev spurgt, fortæller Karina Rogat, der sidenhen er blevet valgt som formand.

Den gamle netværksøvelse med nogen, der kender nogen, er det, der skal redde foreninger, der har brug for frivillige, lyder det fra Helle Hygum Espersen, der er chefanalytiker ved Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd (VIVE). 

- Det bedste råd man kan give er, at nogen skal prikke nogen, som prikker nogen, som prikker nogen. Langt de fleste bliver frivillige, fordi de bliver spurgt. Det er ikke nok at lave et par opslag, og så vælter det ind, lyder det fra hende. 

Men det er ikke bare ligetil, siger Lars Skov Henriksen, ekspert i frivilligt arbejde og professor ved Aalborg Universitet.

- Samfundet kræver mere af os, og vi skal forhandle vores tid meget mere i dag end førhen. Foreningerne kan ikke regne med, at der står frivillige på spring, for de har engageret sig andre steder i coronapausen, og det kræver en fleksibilitet fra foreningerne, hvis de skal have dem tilbage, siger han.

Frivillige Danmark består

Ifølge VIVE havde 40 procent af danskerne arbejdet som frivillig i 2020, der var det første år med corona. Der sket et lille fald i frivillige, men det er kun midlertidigt, tror Helle Hygum Espersen.

- Der er ikke noget, der tyder på at frivilligheden er truet. Men det kræver hårdt benarbejde for foreningerne og organisationerne at genopbygge de relationer og fællesskaber, som de har mistet, og så tror jeg på, at det vender igen, siger hun.

Efter år med manglende fællesskaber glæder Karina Rogat sig over, at man igen kan samles. Derfor bruger hun sin tid ved siden af sit faste arbejde på at engagere sig og være et forbillede for sine børn. 

Hun er selv tidligere byrådsmedlem og kommer ud af en familie, der har engagerer sig i lokalpolitik.

- Jeg er vokset op med, at man skal deltage og ændre noget, hvis man kan, og det vil jeg gerne give videre til mine børn - at fællesskaberne kommer ikke af sig selv. Man er nødt til at opsøge dem, siger hun.

Kliple' Mærken begynder onsdag aften og fortsætter til og med søndag. Komitéen bag forventer op mod 50.000 besøgende.

Overskuddet ender i en fond, som lokale foreninger kan søge.