TV der bevæger dig

Fakta: Tyve fik kun lille udbytte af natligt togt mod fire butikker

00:13

Udbyttet fra de fire indbrud i nat mod vestjyske Fakta-butikker står ikke mål med tyvenes indsats og risiko. Video: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Udbyttet fra de fire indbrud i nat mod vestjyske Fakta-butikker står ikke mål med tyvenes indsats og risiko. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

1 af 2

Udbyttet fra de fire indbrud i nat mod vestjyske Fakta-butikker står ikke mål med tyvenes indsats og risiko. Fire indbrud på kun 71 minutter har krævet planlægning, præcision samt en hurtig bil - og det lykkedes kun at stjæle et mindre beløb i mønter og nogle få varer.

Fra klokken 01.52 og frem til klokken 03.03 natten til fredag modtog politiet alarmer fra fire vestjyske Fakta-butikker om, at der var indbrud i gang. Indbruddene begyndte i Skjern og fortsatte til Nørre Nebel, Varde og Holsted. 

Læs også Fire Fakta-butikker på stribe har haft indbrud i nat

I butikkerne er tyvene tilsyneladende gået målbevidst efter paysafe-boksene ved kasselinien. Det er en boks, som i en række Fakta-butikker håndterer kundernes betaling og byttepenge for at beskytte personalet mod røverier i åbningstiden. 

Det var også tilfældet i Holsted  og der er kun småpenge i paysafe-boksene.

- De har kun fået fat i lidt mønter, som er beregnet til byttepenge, siger salgschef Lars Højmark Pedersen, Fakta, til TV SYD.

Umiddelbart efter det sidste indbrud i Fakta i Holsted fik patruljer fra Syd- og Sønderjyllands Politi kontakt til en stor sort personbil tæt på Fakta i Vejen. Den sorte personbil tog flugten og søgte mod motorvejen og en længere politijagt gik i gang. Flugtbilen øgede dog farten og slap væk et sted på den fynske motorvej, da politiets biler ikke længere kunne følge med. 

De fire indbrud på 71 minutter

01.52: Det første indbrud fandt sted mod Fakta i Skjern, der ligger i Midt- og Vestjyllands Politikreds. 
02.17: Næste indbrud gik ud over Fakta i Nørre Nebel.
02.35: Indbruds-turneen når til Fakta på Nordre Boulevard i Varde, hvor de brød ind og brækkede forretningens paysafe-boks op.
03.03: 28 minutter senere gentog seancen fra Varde sig i Fakta-butikken i Holsted, hvor paysafe-boksen også blev brudt op.

Læs også Politiet var i vild biljagt på Fakta-tyve på tværs af Jylland

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden