Nye tal: Smitten falder i de fleste kommuner

Mandag er smittetallet lavere end i søndag, men i nogle kommuner i Syd- og Sønderjylland stiger smitten stadig.

Der er mandag 22 færre smittede i de 14 kommuner, TV SYD dækker, i forhold til i går. Det betyder, at der nu er 324 smittede i vores område i alt.

Det viser mandagens smittetal fra Statens Serum Institut.

Esbjerg, Varde og Fredericia er de kommuner, der har haft det største fald i antal smittede.

Størst har faldet været i Esbjerg Kommune. Her der er ni færre smittede i forhold til i går. Det betyder, at der nu er 38 smittede pr. 100.000 indbyggere i kommunen.

Her stiger smitten stadig

Smitten er dog forsat stigende i Hedensted, Sønderborg, Aabenraa og Tønder kommuner. Her er i alt kommet seks nye smittetilfælde siden i går.

Af de 14 kommuner, TV SYD dækker, er det kun Haderslev, Hedensted og Fanø kommuner, der ikke er over bekymringsgrænsen på 20 smittede pr. 100.000 indbyggere. På Fanø er der mandag ingen registrede smittede.