Det er svært at score på Ribe Stadion

Det var noget af et syn, der mødte centerlederen fra Ribe Fritidscenter, da han torsdag morgen kom på arbejde. Boldbanerne stod under 1,2 meter vand.

Kun toppen af et 11-mandsmål er fredag til at ane på opvisningsbanen ved Ribe Fritidscenter. 

Grundet de store mængder regn de seneste dage har boldbanerne siden torsdag morgen stået under vand. 1,20 meter vand.

- Torsdag morgen så jeg, at vandet fossede ud på parkeringspladsen, og man kunne se, at vandet kom meget tæt på hallerne, fortæller Jørgen Jepsen, der er centerleder på Ribe Fritidscenter.

De fik hurtigt fat i beredskabet og fik lagt sandsække foran dørene til hallerne. Inden døre er hallerne indtil videre sluppet for vand, men i kælderen og motionsrummene er vandet trængt ind.

Se videoen, hvor centerlederen viser rundt i vandmasserne.