Dronningen i sin nytårstale: Vi skal fejre Genforeningen

Dronning Margrethe holdt i aften sin 48. nytårstale, som hun brugte til blandt andet at tale om 100-året for Genforeningen i 2020.

Når Dronning Margrethe den ene gang om året sætter sig ved sit skrivebord i Christian IX's palæ på Amalienborg, lytter danskerne. I år var der en forventning om, at hun ville adressere 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark, og det holdt stik.

quote

Spørg sønderjyderne: De ved, at dér vendte et blad sig i Danmarks historie.

Dronning Margrethe i sin nytårstale

Udover ensomhed og antisemitisme fik de dansk-tyske relationer en meget høj prioritet i nytårstalen, og majestæten talte direkte ind i fremtidens moderne grænseland, da hun sendte sin nytårshilsen til især sønderjyderne.

- Den 10. juli er det 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark. Genforeningsdagen blev en mærkedag, ikke blot for sønderjyderne, men en dag, som inddrog hele Danmarks befolkning. I tusindvis strømmede folk til fra hele landet for at opleve kong Christian 10. ride over grænsen på den hvide hest. Måske mange i dag kan føle, at det ligger fjernt, men spørg sønderjyderne: De ved, at dér vendte et blad sig i Danmarks historie. Det kan vi godt være bekendt at fejre, når årsdagen kommer, og det vil vi fejre, sagde Dronningen.

Varm velkomst

I efteråret besøgte dronningen det danske mindretal i Slesvig-Holsten, og det besøg ser hun tilbage på med stor glæde.

- Jeg fik en varm og festlig modtagelse, som var med til at bekræfte det stærke naboskab og gode venskab mellem Tyskland og Danmark. Det blev også til et uforglemmeligt møde med det danske mindretal. I kom ikke hjem til Danmark for 100 år siden. Men Danmark er og bliver jeres hjerteland. Det rørte mig at høre, også fra den unge generation. Det vil jeg aldrig glemme, sagde Dronning Margrethe.

Det tyske mindretal nævnt

Det tyske mindretal i Danmark fik også en nytårshilsen fra Dronning Margrethe, og således taler majestæten direkte ind i fremtidens dansk-tyske grænseland, som siden besættelsen for 80 år siden har udviklet sig fra fjendskab til venskab og til en fælles vandring ind i fremtiden. Også idet de danske og tyske mindretal på hver sin side af grænsen nu har sendt en fælles ansøgning til Unesco om at få grænselandet anerkendt som immateriel verdensarv. Et eksempel til alverdens grænselande.  

- Både det danske mindretal og det tyske mindretal har deres del i, at grænselandet i årenes løb har udviklet sig så harmonisk og fredeligt. Det er blevet et forbillede for hele verden. Jeg sender mine varme nytårsønsker til alle i grænselandet, sagde hun.