De dygtigste lærlinge fra hele landet er samlet til danmarksmesterskaberne i skills. De bruger tre dage på at konkurrere i uddannelser som frisør, receptionist, lastvognsmekaniker og gulvlægger.
- Man kan ikke lade være med at blive rørt, når man går rundt her. Jeg er selv tidligere tømrer, men jeg vil nødig blive sat til det, de laver. Det vil jeg ikke kunne klare, siger formand for SkillsDenmark, Søren Heisel med et grin.
Men det er ikke kun en konkurrence, der handler om at finde de allerbedste lærlinge, det handler også om at gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive.
Hvis man kigger på tallene, er der en interesse for erhvervsuddannelserne, men den er måske ikke stor nok i forhold til, hvad man kunne ønske sig
Mangel på arbejdskraft
Der mangler allerede nu arbejdskraft i blandt andre smedefaget, transportbranchen og tømrerfaget. Ifølge Søren Heisel er der lidt uenighed om det præcise tal, men flere mener, at der indenfor få år vil mangle 100.000 lærlinge på de erhvervsfaglige uddannelser.
Karen Juul Thomsen, som er uddannelseskonsulent hos Industriens Uddannelser, kan nikke genkendende til problematikken.
- Hvis man kigger på tallene, er der en interesse for erhvervsuddannelserne, men den er måske ikke stor nok i forhold til, hvad man kunne ønske sig, siger hun.
Her kan DM i Skills blive et skridt i retningen mod en mindre mangel.
- Jeg er ikke i tvivl om, at når man kan vise uddannelserne i stedet for at fortælle om dem, så gør det en kæmpe forskel for folkeskoleeleverne, men også alle publikummerne, når de ser alle de dygtige unge mennesker, som virkelig er toppen af poppen inden for deres erhvervsfag, siger Søren Heisel.
DM i Skills
- DM i Skills afholdes i Høng i Kalundborg fra torsdag den 28. april til lørdag den 30. april
- 290 unge fra hele landet deltager
- Der er 45 deltagere fra Syd- og Sønderjylland
- Der er 49 forskellige fag, der skal konkurreres i
Ny disciplin
Én af de unge, der skal konkurrere ved årets store konkurrence, er Veronika Aagesen. Hun er under uddannelse til procesoperatør på EUC Lillebælt og har sin lærerplads hos Palsgaard i Juelsminde.
- Jeg synes, det er en ære at blive udvalgt til at deltage, og jeg synes, det er fedt, at man kommer til at møde en helt masse nye mennesker og se, hvordan det kommer til at foregå, siger hun.
Det er første gang, at man afholder disciplinen procesoperatør, hvor de skal vise deres evner til blandt andet at styre og overvåge produktionsanlæg og løse fejl.
- Jeg håber på, at vi vinder, og så håber jeg på, at man får en fed oplevelse ud af det, for det er ikke særlig mange, der bliver udvalgt. Det, synes jeg, virkelig er stort, siger Veronika Aagesen.
Det starter og slutter med folkeskolen
Folkeskolen er ikke som den har været. I hvert fald ikke hvis man spørger Pernille Rosenkrantz-Theil, der er landets børne- og undervisningsminister.
- Vi har afskaffet alle de praktiske fag i folkeskolen. Det vil sige, at hvis man i folkeskolen kun præsenterer eleverne for de fag, man skal have i det almene gymnasium, så er det jo ikke så mærkeligt, at 15-årige, der også har brug for noget tryghed omkring deres valg, så vælger det, de kender, påpeger hun.
For at kunne ændre på de unges lyst til at tage en erhvervsuddannelse, er der ifølge børne- og undervisningsministeren, kun én ting at gøre, hvis flere unge skal få øjenene op for en erhvervsuddannelse.
- Efter regeringens mening skal der flere praktiske fag og flere praktiske øvelser ind i de teoretiske fag på skoleskemaet i folkeskolen, siger hun.
Værd at vide om erhvervsuddannelser
- Den politiske målsætningen fra 2020 hedder, at minimum 25 procent af eleverne skal søge en erhvervsuddannelse. Den målsætning opfylder kun de unge i Region Nordjylland i mål med deres 25,6 procent.
- I Region Syddanmark er der næstflest unge, der går denne vej. I 2022 valgte netop 23,6 procent af ungdomsårgangen en erhvervsuddannelse til. Det er fag i fx omsorg-, transport-, byggeri- eller fødevarebranchen.
- Ifølge socialdemokraten og børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, så skyldes den manglende interesse for fx håndværksfag, at folkeskolen underviser i gymnasiefagene, hvor 71,6 procent af hele landets ungdomsårgang netop valgte en gymnasialuddannelse.
En ændring er undervejs
Ifølge børne- og undervisningsministeren er regeringen nu igang med at ændre folkeskolens opbygning.
Spørgsmålet er blot om det er for elevernes skyld, eller om det er for, at flere vil tage en erhvervsuddannelse senere.
Til det er svaret klart fra Pernille Rosenkrantz-Theil.
- Først og fremmest er det for elevernes skyld, og ændringen handler om noget andet end at rekruttere flere til erhvervsuddannelserne, men det har den meget positive bivirkning, at eleverne måske senere vil søge bredere i deres uddannelsesvalg, hvis folkeskolen ændres, siger hun.
