Han begyndte at dømme kampe, fordi der manglede dommere - nu har han gjort det i 50 år

Den gennemtrængende lyd fra en fløjte får spillet på banen til at gå i stå. Alle spillerne retter blikket mod den ældre herre i det sorte dommertøj.

- Du kommer lige med mig, lyder det kort og kontant, fra den næsten to meter høje dommer, mens han med et fast blik peger på en spiller med nummer otte bag på spillertrøjen.

- Kom herud, gentager han, mens de begge bevæger sig ud mod det ene holds udskiftningsbænk.

Spiller med nummer otte er blevet bedt om at tage en pause og sætter sig ned på græsset uden for banen. Imens tager dommeren sig en snak med spillerens træner.

- Jeg regner med, at han falder til ro, men der er ingen grund til at gøre mere ud af det, siger han smilende til træneren, inden han igen lader spillet fortsætte.

Manden med fløjten hedder Ernst Møller. Han har dømt mange fodboldkampe.

Rigtig mange.

Kampen denne tirsdag formiddag mellem Flemming Efterskole og 10. klasserne Sønderborg i skoleligaen er Ernst Møllers kamp nummer 2912 i dommertøjet.

Bedre til at fløjte

I år har 68-årige Ernst Møller været fodbolddommer i 50 år. 

Det blev for nylig markeret på en generalforsamling i Vejle Fodbolddommerklub, hvor den erfarne dommer fik overrakt en guldnål og blev hædret af de fremmødte for sine fem årtiers tro tjeneste i dommerdragten.

Det hele begyndte den 8. april 1974, hvor han som 18-årig modtog sit dommerkort fra Dansk Boldspil-Union. 

Dengang gik han i gymnasiet og brugte derudover det meste af sin tid på at være træner og formand i den lokale idrætsforening.

Ernst Møller lod sig overtale til at blive uddannet dommer, da han ind i mellem dømte fodboldkampe, fordi der ikke altid var uddannede dommere nok til alle kampe.

Derudover havde han også en lyst til at blive klogere på fodboldreglerne.

- Da jeg så havde lært reglerne og var kommet i gang, fandt jeg ud af, at jeg måske var bedre til at fløjte end til at spille fodbold. Jeg er i hvert fald kommet længere op i rækkerne, end jeg nogensinde har spillet, griner han.

Han blev pensioneret for to år siden fra et langt arbejdsliv som journalist - blandt andet på TV SYD og DR. 

Når Ernst Møller drager ud i lokalområdet for at dømme fodboldkampe, så er det for ham også en måde at holde sig aktiv på, møde mennesker og følge med i, hvad der sker, så han "kan få stillet sin nysgerrighed".

Ligger ikke søvnløs

Som fodbolddommer må man lægge øre til lidt af hvert. Også frustrationer og utilfredshed fra publikum.

Det har Ernst Møller også oplevet sin andel af gennem de fem årtier, hvor han har passet dommerfløjten. Der har dog ifølge ham selv aldrig været situationer, som han ikke har kunnet håndtere.

- Nu tror jeg også, at jeg i et vist omfang har haft min fysik med mig i og med, at jeg fra naturens side er høj og har en vis pondus. Jeg har modtaget verbale ytringer, som nogen ville opfatte som trusler, men det er aldrig blevet en realitet i hvert fald. Så det er ikke noget, jeg har ligget søvnløs over, lyder det fra den 194 centimeter høje fodbolddommer.

I Vejle Fodbolddommerklub er det også et velkendt tema, og noget som af og til får dommere til at lægge fløjten på hylden. 

- Det er som om, at man parkerer en lille del af hjernen - sådan ironisk sagt - uden for tribunerne, og når man så kommer ind på tribunerne, så er det tilladt at råbe og tilsvine dommerne og kalde os alt muligt som måske ikke lige er så pænt, fortæller Anders Kristensen, der er formand i fodbolddommerklubben.

- Det er jo ikke særlig sjovt at blive kaldt alt muligt og så bagefter gå hjem og smile og være glad. Der er nogen, som ikke gider at bruge deres fritid på det. Derfor vælger de at stoppe, siger han.

Tillid er afgørende

Henning Guldager som denne råkolde forårsdag i marts til Ernst Møllers kamp nummer 2912 som dommer står på sidelinjen som træner for holdet for Flemming Efterskolen kender også til problematikken med dommere, der bliver tilsvinet og kaldt grimme ord.

Han mener, at han som træner for et hold med unge fodboldspillere har et stort ansvar i at uddanne dem i, hvordan man opfører sig over for dem, og at dommere også er mennesker som dem selv.

- Det med at være fodbolddommer er ikke nødvendigvis altid forbundet med at være i en glad og god situation. Jeg tror godt, de kan blive udsat for nogle barske oplevelser, siger Henning Guldager, som er træner for Flemming Efterskole.  

Ernst Møller mener selv, at det er afgørende for en fodbolddommer om han eller hun har tillid hos aktørerne og hos tilskuerne. Derudover griber han hårdt ind over for det, som han kalder "ubehøvlede udsagn", og så prøver han at løse mange situationer med brug af humor.

- Hvis man kan returnere en flabet eller en truende bemærkning med noget, der kan få smilet frem hos dem, der har afsendt den, eller gøre dem til genstand for at de bliver grinet af, så er den problemstilling jo løst. Så jeg har ikke noget imod at fyre en frisk bemærkning af selv, siger han. 

Det er dog netop de svære situationer i kampene, som er en grundene til, at Ernst Møller den dag i dag stadig trækker i dommertøjet og frivilligt bruger flere timer på dommergerningen.

- Jeg gad i øvrigt heller ikke at dømme en fodboldkamp, hvis der ikke var noget at arbejde med i form af, at der var konflikter, der skulle løses. Hvis det hele løste sig selv, så kunne jeg lige så godt blive hjemme og dyrke grøntsager. 

Da Ernst Møllers kamp nummer 2912 denne kølige martsdag er slut, går spillere, trænere og den erfarne dommer rundt mellem hinanden og siger tak for kampen, mens de giver hånd til hinanden.

- Tillykke med kamp nummer 3000, lyder det fra en af spillerne til Ernst Møller, der med et smil svarer tilbage:

- Arh, jeg mangler lige lidt, men jeg regner med at tage den, når I har været, som I har været i dag. Så bliver jeg ved, siger han.