For mange landmænd var 2018 et rædsomt år. Rekordsommeren gjorde deres marker knastørre, og høsten blev særdeles skuffende. Og året før var det regnvejret, der ødelagde humøret og økonomien på landet.
Men vi har lige haft den tredjevarmeste januar, siden DMI begyndte at registrere vejret i 1874, og vi har den varmeste februar siden 1990. Den milde vinter giver forårsfornemmelser, også i LMO, som er landbrugets største rådgivningsvirksomhed.
Jeg har svært ved at skjule min begejstring.
- Jeg har aldrig før oplevet en februar så forårsagtig. Planterne spirer tre til fire uger tidligere end normalt, men ikke for kraftigt, så jeg har svært ved at skjule min begejstring, siger afdelingschef Lars-Ejler Hansen fra LMO, som primært har kunder i Trekantområdet og Østjylland.
Siloen er tom
Han mærker også en større optimisme ude hos landmændene.
- Tørken var meget barsk, og nogle landbrug var ved at knække, men landmænd er heldigvis gode til at omstille sig. Vi ved ikke, hvordan det fortsætter, men de har fået en god start på 2019. Alt tyder på, at de får en fin høst, siger Lars-Ejler Hansen.
Den rekordvarme sommer ramte blandt andet ægproducent Jens Skovgaard fra Hedensted.
- Jeg dyrker korn til mine høns, men min silo er tom på grund af tørken, så nu skal jeg ud at købe en masse korn. Til gengæld har vi haft en mild vinter, og kornet står meget fint efter årstiden. Kornet er ikke i laden endnu, men det tegner godt, siger Jens Skovgaard.
Nej tak til frost
Kun én ting kan ødelægge årets første høst, fortæller Lars-Ejler Hansen.
Det er ligesom en isbjørn, som kommer tidligt ud af sit vinterhi.
- Den værste trussel er, hvis vi får frost i marts. Efter de milde vintermåneder ”tror” planterne nemlig, at det er forår, så de åbner sig. Det er ligesom en isbjørn, som kommer tidligt ud af sit vinterhi. Hvis vi så får barfrost om natten og tøvejr om dagen, vil det være skidt for planterne, siger han.
