Ulla Jensen vågner med et spjæt, da hun hører telefonen ringe. Da hun kigger på displayet, giver det en knude i maven.
Det er hendes mor, der ringer.
Hun skynder sig at tage den og i den anden ende af røret hører hun sin grædende mor bønfalde om hjælp.
Hendes mor, 76-årige Kamma Rasmussen fra Kolding, er indlagt på Regionshospitalet Horsens efter en planlagt brokoperation, der er gået galt.
I telefonen forklarer Kamma Rasmussen sin datter, at tingene nu igen er gået galt.
Hendes stomi, som er hele årsagen til, at hun overhovedet skulle opereres for brok i første omgang, er sprunget læk. Hun ligger i sin egen afføring i sengen og er ikke i stand til at komme ud på toilettet.
Moren forklarer i telefonen, at hun i mere end en time har forsøgt at få hjælp fra personalet, men den røde snor, som hun skal trække i er blevet efterladt i en position, hvor hun ikke kan nå den. Hun har også forsøgt at råbe efter hjælpen, men lyden trænger ikke igennem den lukkede dør ind til hospitalsstuen.
Ulla Jensen taler sin mor til ro og skynder sig at lægge på. Med det samme ringer hun op igen - direkte til den afdeling, hvor hendes mor er indlagt. Nummeret kan hun næsten udenad, for det er hverken første eller sidste gang, at hun eller hendes søster må træde i karakter for at sikre sin mor den rette behandling på sygehuset.
Sygeplejersken, der tager telefonen, skynder sig ned til Kamma Rasmussen og hjælper hende.
Presset personale
Eksemplerne er mange, når Ulla Jensen fra Hellevad og Hanne Rasmussen fra Kolding fortæller om de i alt 128 dage, som deres mor var indlagt.
Alle eksemplerne har det tilfælles, at de tegner et billede af en så stor personalemangel på hospitalet, at de læger og sygeplejersker, der er på arbejde, ikke har tid til at udføre deres job tilstrækkeligt.
- Der er bare ikke tid. Der bliver løbet rundt, og der bliver begået fejl. Det er frustrerende for os, fordi vi bliver kede af det og sure over, at vi har en mor, der har det pivdårligt, og som vi ikke føler, der bliver taget hånd om, siger Ulla Jensen og fortsætter:
- Og vores frustrationer reagerer personalet jo på, fordi de faktisk gør deres bedste.
I forbindelse med deres mors indlæggelse har søstrene blandt andet oplevet, at hun blev fejlopereret, fejlmedicineret af flere omgange og sidst men ikke mindst, oplevede de, at personalet på hospitalet overså en byld omtrent på størrelse med en håndbold på morens tarme.
Udover de fejl, der er begået i behandlingen af deres mor, så føler søstrene heller ikke, at der er blevet taget godt nok hånd om dem som pårørende.
De har flere gange oplevet, at de ikke blev holdt orienteret om morens tilstand, og når de har forsøgt at lave en aftale om at snakke med en læge, er de flere gange kørt forgæves til Horsens for at få melding om, at lægen alligevel ikke havde tid til at mødes med dem.
Må prioritere opgaver
TV SYD har forsøgt at få et interview med ledelsen på Regionshospitalet Horsens, men de ønsker ikke at stille op. De har i stedet svaret via mail.
- Det er korrekt, at det i Kirurgi i en periode har været vanskeligt at ansætte tilstrækkeligt med plejepersonale. Afdelingen har derfor lukket senge, som er åbnet på andre afdelinger på hospitalet. Dette for at sikre en balance imellem antallet af sengepladser og personale.
- I enhver afdeling er der perioder, hvor travlheden er større end andre. I perioder med stor travlhed vil patienterne kunne opleve, at det har betydning eksempelvis i forhold til serviceniveauet. Det er derfor nødvendigt at kunne prioritere imellem opgaverne, og vi er trygge ved, at vores personale bruger deres faglighed til at prioritere de vigtigste opgaver først, så patientsikkerheden er i orden.
- Vi vil gerne beklage, hvis de pårørende har oplevet at køre forgæves til samtaler med en læge. Som akuthospital må kirurgiske læger jævnligt prioritere akutte operationer, hvilket desværre kan betyde udsættelse af mindre hastende opgaver såsom samtaler. I disse tilfælde bestræber vi os på at lave nye aftaler. Vi har generelt en stor opmærksomhed på at skabe gode og trygge forløb for patienter, hvilket kræver dialog med både patienter og pårørende. Det må vi erkende ikke er lykkedes i dette tilfælde, hvilket naturligvis ærgrer os.
Læs hele svaret fra Regionshospitalet Horsens:
Vi ønsker først og fremmest at beklage den oplevelse, som patienten og hendes familie har haft af indlæggelsesforløbet her på hospitalet, og at forløbet er blevet meget længere og mere krævende end forventet.
Det gør indtryk, og det er ikke sådan, vi ønsker, at hverken patient eller pårørende skal opleve en indlæggelse på Regionshospitalet Horsens.
Vi arbejder hver dag på at skabe professionelle, gode og trygge patientforløb. Når det så ikke lykkes, som i dette tilfælde, så ærgrer vi os, men er også nysgerrige på, hvor og hvordan vi fremover kan gøre noget anderledes og bedre. Der har under indlæggelsen været flere samtaler imellem patienten, familien og ledelsen, der ønsker at lære af forløbet.
Det er korrekt, at det i Kirurgi i en periode har været vanskeligt at ansætte tilstrækkeligt med plejepersonale. Afdelingen har derfor lukket senge, som er åbnet på andre afdelinger på hospitalet. Dette for at sikre en balance imellem antallet af sengepladser og personale.
I enhver afdeling er der perioder, hvor travlheden er større end andre. I perioder med stor travlhed vil patienterne kunne opleve, at det har betydning eksempelvis i forhold til serviceniveauet. Det er derfor nødvendigt at kunne prioritere imellem opgaverne, og vi er trygge ved, at vores personale bruger deres faglighed til at prioritere de vigtigste opgaver først, så patientsikkerheden er i orden.
Kirurgi er altid forbundet med ricisi i form af forskellige komplikationer. Jo større og mere kompleks operationen er, des større er risikoen for komplikationer. Det taler vi med patienterne om og forbereder dem grundigt inden operationen. En komplikation er ikke ensbetydende med, at der er lavet en fejloperation. Uanset om der er tale om en komplikation eller en fejlbehandling, tager vi det meget alvorligt og agerer derefter.
Der har under indlæggelsen været flere samtaler imellem patienten, familien og ledelsen. Vi vil gerne beklage, hvis de pårørende har oplevet at køre forgæves til samtaler med en læge. Som akuthospital må kirurgiske læger jævnligt prioritere akutte operationer, hvilket desværre kan betyde udsættelse af mindre hastende opgaver såsom samtaler. I disse tilfælde bestræber vi os på at lave nye aftaler. Vi har generelt en stor opmærksomhed på at skabe gode og trygge forløb for patienter, hvilket kræver dialog med både patienter og pårørende. Det må vi erkende ikke er lykkedes i dette tilfælde, hvilket naturligvis ærgrer os.
Regionshospitalet Horsens er også omfattet af det kvalificerede ansættelsesstop, som er indført midlertidigt i Region Midtjylland. Opretholdelsen af den daglige drift er blevet prioriteret højt på hospitalet, og derfor er der i perioden blevet givet dispensation til både opslag af stillinger og ansættelse af medarbejdere, som skal indgå i den daglige kliniske drift. I perioden med ansættelsesstop er der givet dispensation til stillingsopslag til plejepersonale i Kirurgi.
På Regionshospitalet Horsens arbejder vi systematisk med at skabe sammenhæng imellem antallet af medarbejdere og de opgaver, som skal løses. Det gør vi både på daglig basis og med andre mere langsigtede initiativer. Fx gennemfører hospitalet dagligt kapacitetskonferencer for at være på forkant med belægningssituationen, og ved overbelægning har medarbejderne nogle specifikke værktøjer, de kan tage i brug. I Kirurgi har den løbende kapacitetsstyring bl.a. betydet, at antallet af sengepladser er blevet tilpasset, så det matcher antallet af medarbejdere.
Kilde: Hospitalsledelsen, Regionshospitalet Horsens
Tilliden er væk
Selvom det er forståeligt, at personalet altid skal prioritere tiden bedst muligt, så medførte de mange gange, de blev blevet brændt af, at Ulla Jensen og Hanne Rasmussen helt mistede tilliden til personalet på stedet.
- Vi har bare slet ikke følt os hørt, og vi kunne ikke trænge igennem uanset, om vi tudede eller brølede, siger Ulla Jensen og fortsætter:
- Det var på grund af travlheden, det var virkelig det, jeg oplevede. Når der var så travlt, og de vidste, hvor mange tunge patienter, der havde brug for hjælp og omsorg, så fik vi at vide, at de ikke havde tid til at tage sig af det, vi kom med.
Ulla Jensen og Hanne Rasmussen har til et møde i november fortalt om deres oplevelser til en ledende sygeplejerske på afdelingen. Hun meddelte dem, at hun var meget berørt af deres historie, og at de ville blive ringet op af hospitalsledelsen.
Søstrene fortæller, at til trods for at de flere gange har rykket for det, så har de fortsat aldrig hørt noget fra ledelsen på Regionshospitalet Horsens.
Personlige konsekvenser
Kamma Rasmussens indlæggelse har haft store konsekvenser for hendes helbred, men det samme gør sig faktisk gældende for hendes døtre.
- Vi er fuldstændig brudt ned, og vi er selv gået i stykker, siger Hanne Rasmussen, der har måttet sygemelde sig som konsekvens af det.
Ulla Jensen og Hanne Rasmussen er modsat deres mor ikke ramt på fysikken, men snarere på psyken.
- Jeg har fået en belastningsreaktion og har været deltidssygemeldt i fire måneder. Jeg havde svært ved at passe mit arbejde, jeg havde svært ved at passe mit hjem, lyset er simpelthen blevet brændt i begge ender i den her proces, fortæller Ulla Jensen.
