Der var lange kast, korte kast, høje kast og de kast, der rammer lidt ved siden af. På Østerhåbskolen i Horsens er atletik ikke nyt for eleverne i 2.B, men måden, de modtager undervisningen, er.
- Før kunne det være bredt, men nu er det blevet mere fokuseret, siger Line Rindom, der er idrætslærer på skolen.
Det skyldes, at skolen er en del af projektet 'Mere meningsfuld idrætsundervisning i indskolingen'. Her skal lærerne være med til at udarbejde en rød tråd i indskolingens idrætsundervisning.
"Mere meningsfuld idrætsundervisning i indskolingen"
- Projektet arbejder med at øge børns bevægelsesglæde gennem en målrettet indsats for indskolingens idrætsundervisning
- Det er et samarbejde mellem Dansk Skoleidræt, Syddansk Universitet, VIA og fire skoler
- A.P. Møller Fonden har støttet projektet med 2,2 millioner kroner
Idræt som eksamensfag
Siden 2015 har idræt været et eksamensfag i 9. klasse. Det har givet mellemtrinnet og udskolingen mere undervisningsmateriale, men her er indskolingen overset.
- Vi mangler rigtig meget i forhold til indskolingen, for det kræver jo, at børnene får lagt et godt fundament i forhold til kropslig dannelse, siger Camilla Daugaard.
Derfor har de sagt ja til at være med i projektet, der til og med 2023 skal skabe en retning for idrætsfaget ved hjælp af observationer, workshops og faglig sparring.
Motorisk udfordrede børn
Hos organisationen Dansk Skoleidræt får de tilbagemeldinger om flere motorisk udfordrede børn i skolen. Forskning fra Idrættens Analyseinstitut viser samtidig en tilbagegang i børns idrætsdeltagelse.
- Vi oplever, at der i de senere klassetrin er nogle, der har haft dårlige oplevelser, så når de går ind i idrætshallen, er de rent mentalt koblet fra, fordi idrætsfaget ikke tiltaler dem, og det er drønhamrende ærgerligt, siger Torben Hansen, udviklingskonsulent hos Dansk Skoleidræt.
I stedet for at sætte ind i udskolingen angriber de problemet i indskolingen.
- Vi kigger på, hvordan vi allerede i indskolingen kan skabe en læringskultur, som skaber bevægelsesglæde, der er meningsfuld for eleverne, siger Torben Hansen.
Det gør de med projektet, der skal give idrætslærerne flere muligheder for at favne alle eleverne.
Bevægelsesglæde
Der var ikke mange, der stod stille i idrætstimen hos 2.B. Eleverne skulle kaste med både bolde og ærteposer, og nogle drenge udfordrede deres evner med tricks igennem en hulahopring.
- Jeg synes, at det er ret sjovt, at man får lavet lidt motion, siger elev Adam Højen.
Hans klassekammerat Ella Prangsgaard Truelsen nyder også timen på græs.
- Jeg kan godt lide det, og man får venskaber ud af det. Man samarbejder mere og lærer en masse om at kaste. Men det er også lidt hårdt, siger hun.
Én af skolens idrætslærere nyder også idrætsundervisningen og har fundet mere glæde efter projektets begyndelse.
- Jeg tror ikke, jeg kan beskrive hvor fedt, det faktisk er. Det giver eleverne meget mere mening i forhold til idrætsundervisningen, men det har også personligt løftet min undervisning, fordi jeg er blevet mere skarp, siger Line Rindom.
Hun har nu tid til at vidensdele med sine kollegaer, og der kommer observatører fra projektet.
- Det er ikke en gave, vi så ofte får. Vi er blevet opmærksomme på nogle ting, som vi normalt ikke er opmærksomme på, siger hun.
