Sådan lærer du at hækle: Stangmaske, fastmaske og den magiske ring

Hvis du mangler et par tips og tricks til, hvordan du lærer at hækle, så har Mette Jardenbæk et råd eller to. Se, hvordan du nemt lære at hækle stangmasker eller hvordan du starter en 'magisk' ring.

Brodering, hækling og strik. 

Håndarbejde er blevet ultra populært, og du har måske længe ønske at prøve kræfter med at være kreativ og lave dine egne små projekter. Det hjælper vi dig med i den her guide, hvor vi fortæller, hvad du skal bruge for at komme i gang med at hækle og præsentere nogle af grundteknikkerne.

På nettet kan man finde mange billeder af små, søde figurer eller hjemmelavede klude, som folk har hæklet. Det er kun fantasien, der sætter grænser, når det kommer til at være kreativ med at hækle. Du kan lave alt fra små tæpper til sjaler, så mulighederne er mange.

De to elefanters ører er hæklet med stangmasker.
De to elefanters ører er hæklet med stangmasker.
Foto: Line Haunstrup

Der er masser at blive inspireret af, men det handler selvfølgelig først og fremmest om at komme godt i gang. Det hjælper Mette Jardenbæk dig med. Hun har mere end 25 års erfaring og viser i den her guide, hvordan du hækler. Og det første gode råd er, at man skal have en smule tålmodighed. Øvelse gør mester, og du bliver hurtigt dygtigere. 

quote

Man skal have en smule tålmodighed. Øvelse gør mester, og du bliver hurtigt dygtigere. 

 

Og det er en god ide at lære hækle. Det er både sjovt og udfordrende, og så har forskning også vist, at der faktisk er mange positive sundhedsvirkninger ved at lave håndarbejde. 

Gode grunde til at hækle:

Reducerer stress

  • Ved at arbejde og gå i dybden med en opgave, hvor man igen og igen bruger de samme små bevægelser, så falder nervesystemet til ro. Pulsen falder, og man slapper af.

Du får et flow

  • Når man laver håndarbejde, så kan man komme ind i den tilstand, som Anne Kirketerp kalder 'flow'. Det er en proces, hvor man for en stund helt automatisk kan glemme smerte, trøstesult eller negative tanker. Man er opslugt af det, man laver, og det giver andre positive virkninger. 

Kan give glæderus

  • Når man hækler, og man gør noget, som man glæder sig over og lykkes med, så frigiver man små mængder af dopamin i hjernens indre. Et slags lykkemiddel, der bringer glæde og optimisme. Det kan motivere én til at løse andre opgaver. 

Kilde: Anne Kirketerp, psykolog

Nu skal først godt i gang, så du kan få lavet dit første hækleprojekt – måske som en lille gave til en, som du kender. Det er helt op dig.

Det skal du bruge

Det er egentlig meget simpelt at komme i gang med at hækle, men det kræver, at du har udstyret i orden. Du har faktisk kun brug for et enkelt garnnøgle og hæklenål for at komme i gang med dit projekt.

Men ligesom med så meget andet, så findes der meget garn og alverdens tilbehør. Du vil hurtigt kunne se det sjove i at prøve noget andet garn eller bruge en anden størrelse hæklenål.

 
 

Hæklenåle kan fås i mange forskellige størrelse, og det er forskelligt, hvad man bruger. På ens garnrulle kan man ofte se, hvad det anbefales, at man bruger af hæklenål. Garn findes også i forskellige tykkelser, materiale og farve.

Tip: Hvis du har aluminiumshæklenåle så prøv at vaske dem med lidt sulfo, før du starter dit hækle-projekt. På den måde vil opleve, at garnet glider meget lettere på nålen, og det gør det nemmere at hækle derudaf.

Det kan også være en god ide at anskaffe sig maskeholdere eller maskemarkører. Det er et meget brugbart værktøj. Du sætter en maskemarkør, når du starter en ny omgang. Så kan du se, hvor du startede og på den måde skabe bedre et overblik over dit arbejde – og slippe for at tælle masker igen og igen!

Hvis du har en strikkenål, så brug den, når du skal hæfte enderne på dit arbejde eller sy dine hæklede dele sammen. Den skal have et så stort nåleøje, at garnet kan komme igennem.

Kom godt i gang

Mette Jardenbæk har mere end 25 års erfaring, når det kommer til at hækle. Hun har stiftet gruppen ’Hæklelogen’ og er i dag kreativ designer i en virksomhed, der sælger garn og tilbehør til håndarbejde. Hun var også dommer TV SYDs program 'Krea Kongen', hvor seerne skulle indsende billeder af deres hækle-projekter. 

I videoerne nedenfor viser hun nogle af de basale teknikker, som du skal bruge for at komme i gang. Her kan du lære:

  • At lave fastmasker
  • At lave stangmasker
  • At lave den magiske ring. 

Når du skal begynde dit hækle-projekt, så start med at lave en løkke, som hæklenålen sættes ind i.

Før du kan komme i gang, skal hæklenålen trådes. Det viser Mette Jardenbæk dig her, hvordan du gør. Derefter viser hun dig, hvordan du laver luftmasker og fastmasker.

Fastmasken er - som navnet antyder - faste i det. Det gør dem velegnede til figurer, som skal stoppes ud med fyld, fordi man ikke kan se fyldet gennem maskerne.

 

Stangmaske

En stangmaske er højere end fastmaske, men de er bygget op på samme måde. Forskellen er, at fastmasken har to masker og ét gennemtræk, en stangmaske har tre masker og to gennemtræk. 

Mette Jardenbæk viser dig, hvordan du lærer at hækle stangmasker. 

 

Magisk ring
Magisk ring lyder måske en smule eventyr-agtigt, men du vil sommetider støde på det, når du skal i gang med at lave et projekt efter en opskrift, som du har fundet. 

Særligt når du hækler figurer, er det uunværligt at kunne, da den gør dig i stand til at hækle rundt. Mette giver dig her en guide til, hvordan du starter en magisk ring. 

 

Få inspiration

Der findes et utal af hjemmesider med opskrifter og teknikker, så når du er kommet i gang, så er der masser steder, hvor du kan finde ting at lave og lege med. 

Tip: Meld dig ind i fællesskab som 'Hæklelogen' på Facebook. Her inspirerer og hjælper folk gerne hinanden, og det er et godt forum at stille spørgsmål og være nysgerring. Du kan også vise nogle af dine projekter og få feedback. 

Men hvis du alligevel mangler lidt inspiration, så kan du i billedehjulet herunder se en masse flotte figurer. Billederne stammer TV SYDs konkurrence 'Krea Kongen', hvor syd- og sønderjyderne kæmpede om at hækle den flotteste figur.  Her kan du måske finde lidt inspiration.