Det er den 3. marts 2022.
De to piger Milana på seks år og Lily på to år løb rundt mellem bøger, tøj og bamser i en lade ved Gram Slot. Det var på det tidspunkt kun 30 timer siden, de sammen med deres mor Valentina Demoschuk sad i Lviv i Ukraine midt i en krig.
Blandt de ting, som danskere har doneret til flygtende ukrainere, kunne man næsten glemme krigen. Næsten.
For lige over taget kunne pigerne pludselig høre lyden af et fly, der fik dem til at stivne og pege op i luften.
- De spørger, om det er et godt fly eller et ondt fly. Men jeg fortalte dem, er her er der kun gode fly, fortæller Mariia Irodiuk, der bor og arbejder på Gram Slot, og som oversætter for Valentina Demoschuk.
Den 24. februar 2023, næsten et år senere, bor Valentina Demoschuk på Gram Slot med Milana og Lily og en gruppe andre ukrainere, der kom til landet på samme tid.
En lang rejse
Valentina Demoschuk kommer fra Lviv i den østlige del af Ukraine. Her boede hun indtil invasionen sammen med sin mand og deres to børn Malina og Lily.
Med luftalarmer om ørerne var det ikke længere sikkert for dem at blive i landet.
- Min datter kom en dag hjem fra børnehave og fortalte, at de havde haft udflugt til en kælder, så de kunne se, hvor de skulle gemme sig, fortalte Valentina Demoschuk, da de netop var ankommet til Gram, stadig chokeret over flugten.
Som mand i Ukraine har man pligt til at blive og kæmpe, og Valentina Demoschuks mand kunne derfor ikke følge med familien til Gram.
Alene tog mor og to børn derfor turen fra Lviv til Gram. Først en 18 timer lang togtur til Polen, så en 12 timers bustur gennem Tyskland, inden hun ankom til Gram Slot med sine to døtre.
Til laden hvor hun blandt andet fik en barnevogn til sin yngste datter, hvor den ældste frit kunne vælge legetøj, og hvor tøj og sko kom med dem hjem.
For med sig til Danmark havde hun kun én taske med ting. Mere var der ikke plads til.
Svære dage
De første dage i Danmark var dengang 27-årige Valentina Demoschuk bange. Hun håbede, at de snart ville komme hjem. Måske om et par dage, uger eller måneder.
Men et år efter er hun og pigerne stadig i Danmark, hvor hun i dag bor i et hus tilhørende Gram Slot.
- Jeg kan tydeligt huske de venlige mennesker, der hjalp os. Hele Gram hjalp, fortæller Valentina Demoschuk.
Det var indehaver af Gram Slot, Svend Brodersen, der blandt andet stod for indsamlingen og tilbød husly.
- Vi har jo hørt historierne om de stærke sønderjyske kvinder, hvis mænd blev sendt i krig under første verdenskrig. Men de her ukrainske kvinder, de er godt nok også seje. At de kan formå at være de bedste mødre for deres børn, det er godt nok prisværdigt at se, siger Svend Brodersen.
Også han oplevede, hvordan hele Gram stod sammen for at hjælpe.
- Folk ringede med huse, kom med mad, lavede aktiviteter og ordnede papirer for dem, husker han og peger på, at det også blev godt for Gram at få så mange ukrainere til.
- Det har beriget vores by på rigtig mange måder. Vi fik et fællesskab, og det var rigtig rart at stå sammen om at hjælpe. Det var en god opgave som by, fordi det giver mening.
Mor, jeg vil hjem
- Generelt er det lettere nu end for et år siden. Jeg kan tale og forstå lidt dansk nu, selvom det er svært at lære, siger Valentina Demoschuk, der sidder i sofaen i en lille stue hjemme hos Svend Brodersen på slottet. Hun sidder der med Anna Budzunska, der også kom til Gram fra Ukraine sidste år med sin datter og nu venter andet barn.
Toårige Lily har lånt sin mors telefon og lytter til sangen "baby shark" på ukrainsk om og om igen, mens hun af og til vinker og stikker i et stort smil. Seksårige Milana sidder lidt mere betuttet og holder øje med sin mor og lillesøster.
Valentina Demoschuk har fået arbejde på Gram Slot, hvor hun arbejder cirka fem timer om ugen med at ordne forskellige småting.
- Børnene har været udsat for nogle ting, der kræver lidt ekstra tryghed, og så kan det være svært at aflevere sine børn i institution seks-syv timer om dagen. Så vi har lavet forskellige jobs her, hvor Valentina og de andre flygtninge kunne have sin børn med, hvis det var behovet, forklarer Svend Brodersen.
For et par måneder siden besøgte familien Demoschuk Ukraine.
- Milana spurgte, om vi ikke godt kunne blive. Det har været svært for hende at komme til Danmark, og hun føler sig stadig fremmed. Lily føler sig godt tilpas her, men hun er også for lille til at kunne forså, hvad der sker, siger Valentina Demoschuk.
Men da husets kat kommer forbi, går der ikke lang tid, før pigerne tager hinanden i hænderne, begge smiler og følger efter det lille dyr. Fra sofaen betragter deres mor dem, også med et smil på munden.
Kontrasten til reaktionen på flystøjen fra pigerne for knap et år siden er ikke til at tage fejl af, men episoden står i dag stadig soleklart i hukommelsen på Valentina Demoschuk.
- Jeg husker det. Det gør jeg, siger hun og får en blank hinde på øjnene i et kort sekund. Det erstattes af smil, da Lily fjoller rundt og vinker til sin mor.
Flyene i luften hører pigerne slet ikke mere.
