Play

Minkavler måtte vinke farvel til sit livsværk - nu har han fået erstatning efter hurtig sagsbehandling

Tidligere minkavler Peder og hans kone Lissy Jakobsen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Peder Jakobsen fik fredag udbetalt erstatningen for sit livsværk, som den danske stat lagde ned den 4. november 2020. Her beordrede statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde alle mink aflivet af hensyn til coronasmittespredning i samfundet.

65-årige Peder Jakobsen er tidligere minkavler. 

I 40 år drev han en minkfarm i Løsning i Hedensted Kommune med omkring 3.000 moderdyr og mellem 10.000 og 15.000 hvalpe årligt.

Men den 4. november 2020 var det slut. Helt slut med at drive minkopdræt i Danmark. 

Regeringen besluttede med statsminister Mette Frederiksen i spidsen at nedlægge minkerhvervet.

Minkfarmene var farlige under coronapandemien, da dyrene kunne drive smittespredningen og coronavirus kunne mutere i dyrene, lød beskeden fra myndighederne.

- Vi glemmer aldrig de dage, hvor vi som et lyn fra en klar himmel skulle sige farvel til vores  dyr, vores liv og vores erhverv, fortæller Peder Jakobsen.

Hvad er den forenklede nedlukningserstatningsmodel i minkerhvervet?

Den forenklede model er en erstatningsmodel, hvor den endelige nedlukningserstatning opgøres ud fra kendte oplysninger om en minkvirksomhed og med brug af standardsatser og standardiserede opgørelsesmetoder.

Minkvirksomheder har kunnet søge erstatning efter den forenklede model siden den 1. oktober 2023 og har indtil den 31. marts 2024 til at indsende deres ansøgning.

  • Man har haft minkproduktion i 2020, og

  • Man har rettidigt ansøgt om nedlukningserstatning, og

  • Erstatnings- og taksationskommissionen har ikke allerede foretaget besigtigelse af din minkvirksomhed, og

  • Du har haft hele eller en del af din minkproduktion i bygninger, som du selv eller en anden minkvirksomhed ejer

eller

  • minkproduktionen i både 2019 og 2020 er udelukkende sket fra minkhaller på en anden ejendom, hvor ejeren er villig til at opgive sin egen ret til nedlukningserstatning som følgeerhverv og lade minkhaller mv. indgå i din minkvirksomheds erstatningsopgørelse.

Kilde Fødevarestyrelsen

Fredag fik han regeringens erstatning for tab af sin minkvirksomhed udbetalt. 

Han er en af de første minkavlere i Danmark, som har fået udbetalt statens kompensation efter 'den forenklede model'.

Hvor meget han har fået udbetalt i erstatning, vil han ikke fortælle. 

- Nej, jeg har solgt min virksomhed til statsministeren, og de penge, jeg har fået for den, ser jeg ingen grund til at gå ud og fortælle alle og enhver om, siger Peder Jakobsen.

Men han er tilfreds med udbetalingen.

- Hvis det var en ejendomsmægler, der kom med samme vurdering som den her, ville jeg have accepteret den.

Peder Jakobsen er en af de 56 minkavlere, der til nu har valgt at søge erstatning efter 'den forenklede model', som blandt andet betyder, at sagsbehandlingen er væsentlig kortere end ellers.

Hurtig sagsbehandling

'Den forenklede model' betyder blandt andet, at der regnes med faste priser på en lang række udgifter til for eksempel foder frem for individuelle beregninger hos hver avler. 

- Jeg valgte den model, da vi slipper for den meget lange sagsbehandlingstid, og dermed risikoen for at få et farligt bøvl med alle vurderingerne, som kunne betyde, at vi måske skulle vente i mange år på en afklaring og udbetaling af pengene, fortæller Peder Jakobsen.

Han søgte om kompensationen den 1. november sidste år. Ansøgningen har en konsulent hjulpet ham med at udforme, og allerede en måned senere kom der vurderingsfolk ud på den nu nedlagte minkfarm.

- Her var vi stort set enige i alle vurderingerne, og allerede den 21. februar i år blev jeg så tilbudt afregningen af Fødevarestyrelsen, som jeg accepterede. 

- Jeg har behov for at få afsluttet alt det her, så jeg kan koncentrere mig om både min børn og børnebørn og mine planteafgrøder. 

Stadig store følelser på spil

Selvom det er mere end tre år siden, Peder Jakobsens mink blev aflivet, så bliver han stadig dybt berørt over beslutningen om at lukke et erhverv, som har været hele hans og familiens liv i årtier.

- Det var vores liv, vores identitet døgnet rundt 365 om året. Det føles som et overgreb, og uanset vi får den her kompensation, så fik vi ikke en chance, lyder det fra Peder Jakobsen.

Ifølge Fødevarestyrelsen er der frem til den 8. marts udbetalt 3.140.290.844 kroner i kompensation og sagkyndig bistand til danske minkavlere. 

Heraf har tre avlere til sammen fået 16.413.561 kroner i erstatning efter den forenklede model.
Opgørelsen over udbetalinger opgøres hver fredag på styrelsens hjemmeside.

Stort vejarbejde har markant positiv effekt: - Det kommer meget bag på mig

Bente Nissen (tv.), socialrådgiver og Mette Asmussen (th.), social og sundhedshjælper, er overraskede over effekten af vejarbejdet. Foto: Thomas Hoffmann-Møller, tvSyd
M
Udgivet

Det omfattende vejarbejde på Østjyske Motorvej mellem Vejle S og Skanderborg S har helt sikkert frustreret flere. Men vejarbejdet har også haft en markant positiv effekt.

Den 38 kilometer lange strækning med vejarbejde, der skal udvide Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, betyder hastighedsnedsættelse til 80 kilometer i timen samt indsnævrede spor.

Ikke just noget, der huer trafikanterne.

- Vi kører tit til Aarhus, også med hestetrailer, og det er nærmest en umulighed, fortæller Bente Nissen, trafikant på strækningen.

- Jeg har en mand, der kører lastbil, og han siger, at det er frygteligt, følger veninden Mette Asmussen, der er social og sundhedshjælper, op.

Vejarbejdet på Østjyske Motorvej ventes afsluttet i 2027. Foto: Thomas Hoffmann-Møller, tvSyd

Trods irritationen over, at det ikke går så hurtigt og man kører tættere, så har vejarbejdet haft en markant positiv effekt på antallet af ulykker.

En evaluering fra Vejdirektoratet for perioden maj 2023 til udgangen af 2024 viser et stort fald i antallet af ulykker. For hele anlægsperioden forventes et fald på 37% holdt op mod det forventede niveau af ulykker uden vejarbejde.

- Det er et rigtig godt resultat. Trafikanterne har udvist rigtig god adfærd, og det takker vi dem for, siger John Kjærsgaard, projektchef hos Vejdirektoratet.

Det er ikke kun det samlede antal ulykker, der er faldet. Mængden af personskader har fulgt med og er reduceret med 26%, og generelt er personskaderne mindre alvorlige.

Den mest hyppige type ulykke, er bagendekollisioner.

Ensartet vejarbejde hjælper

Selvom vejarbejderne selvsagt har fokus på motorvejsudvidelsen først og fremmest, så har det ifølge projektchefen været en betydelig overvejelse for dem, hvordan man sikrer trafikanterne i perioden.

- Vi har gjort afmærkningerne så ensartet som muligt, så det billede man møder, når man kommer til vejarbejdet, er nogenlunde det samme på hele strækningen. Og det vil det vedblive hele vejen til vi er færdige, forklarer John Kjærsgaard.

John Kjærsgaard, projektchef hos Vejdirektoratet. Foto: Thomas Hoffmann-Møller, tvSyd

Ikke bare under vejarbejdet har sikkerheden høj prioritet. Også efterfølgende forklarer han, at det ekstra spor i hver retning vil være lig større sikkerhed på motorvejen.

Skal man trække en læring ud af vejarbejdets positive effekt, som kan tages med videre, men også sikre kortest tid muligt med vejarbejde, så er det adfærden under kørsel.

- Vi kan lære, at trafikanterne skal blive ved med at følge vores anvisninger. Overholde hastighedsbegrænsningen, tage hensyn til hinanden og især de folk der arbejder på strækningen. Så tænker jeg, at vi kommer igennem det store projekt til tiden, siger John Kjærsgaard.

John Kjærsgaard sætter ord på, hvorfor antallet af ulykker er lavere under vejarbejdet.

- Det kommer meget bag på mig

For de to veninder, der har gjort pitstop langs motorvejen, kommer det som en overraskelse, at vejarbejdet, som de ser som en udfordring, har haft den positive effekt.

- Det kommer meget bag på mig, at ulykkerne er faldet. Det er meget smalle spor, og jeg synes faktisk, at det er ubehageligt at køre der, lyder det fra Bente Nissen.

Bente Nissen og Mette Asmussen er overraskede over vejarbejdets positive effekt

Omvendt kan de godt genkende, at deres adfærd under vejarbejdet, kan forklare udviklingen.

- Jeg tænker måske, at trafikanterne er lidt mere vågne, for det er man nødt til, når man kører herude, fortæller Mette Asmussen om oplevelsen med de indsnævrede spor.

- Man sætter nok ikke bare bilen på autopilot, og man holder lidt mere fast i rattet. Jeg er i hvert fald meget mere opmærksom, når jeg kører her, fastslår Bente Nissen.

Projektet anslås at koster 3.505 millioner. Arbejdet ventes færdig i 2027.

June bruger ikke ord, men dét hun siger er vigtigt

Bettina Rothhaus Møller byder ind til dialog ved at tale samme sprog som beboeren June.
Udgivet

Når beboerne på Rindbækhus 2 i Hedensted har deltaget i aktiviteter, har det hidtil været på grund af medarbejderne. Nu vil de vende det 180 grader, så beboerne selv fortæller, hvad de vil.

Lyde og bevægelser flyder mellem dem. Et opmærksomt blik er rettet mod Bettina Rothhaus Møller.

Hun sidder i skrædderstilling på en kontorstol og har smidt støvlerne. Det er ikke tilfældigt, eller fordi hun nyder at sidde sådan. Men hun har lært, at det er bedst sådan.

Overfor hende går June rundt i cirkler. Hele tiden med Bettina Rothhaus Møller i fokus.

Det er nok ikke sådan, de fleste vil føre en samtale, men det er lige præcis det, der foregår. June har autisme og bor på Rindbækhus 2 i Hedensted, og så taler hun ikke med verbale ord. Derfor prøver pædagog Bettina Rothhaus Møller at kommunikere med June ved svare på hendes bevægelser og lyde.

- June er begyndt at tage nogle initiativer selv, som vi ikke har set før. Hun er begyndt at komme lidt mere ud i fællesstuen, hvis hun gerne vil have kontakt med personalet, hvor hun siger sine lyde, siger Bettina Rothhaus Møller.

Det er lige præcis dét, det hele handler om. Bostedet er en del af et forskningsprojekt, hvor det netop handler om at lære personer med kommunikative handicaps behov at kende.

Intensive Interaction

Når man ikke kan føre samtaler med ord, så er man nødt til at være kreativ. Derfor har bostedets kommunikation med June indtil nu været igennem såkaldte konkreter, som helt lavpraktisk er nogle Lego-klodser, der viser, hvad hun skal.

Får hun en klods i hånden, ved hun, at der ligger noget i kassen, som hun skal forholde sig til. Det kan være en affaldspose, der skal i skraldespanden, eller bestik, når der skal spises.

- Hun er meget visuel, så derfor har hun sin konkretkasse. Det giver tryghed, og gør hende til en medspiller i sit eget liv. Vi skal ikke styre hende, hun kan godt selv, siger Bettina Rothhaus Møller.

Konkretkassen er med til at gøre June mere selvstændig.

Nu har de så taget skridtet videre, for i stedet for at fortælle June, hvad de gerne vil have hende til, så prøver personalet at lytte til hende, for at finde ud af, hvad hun gerne selv vil - uden at konkretkassen er i brug.

Bettina Rothhaus Møllers spejler derfor June ved at sætte sig i skrædderstilling uden sko på, og ved at sige de samme lyde som hende. På den måde har hun lært Junes sprog, og det har betydet, at hun flere gange har taget initiativer, som hun aldrig har gjort før.

Hendes kollega Casper Hammer arbejder også med intensive interaction, som tilgangen kaldes, hos en anden borger, og han oplever også store forskelle.

- Hende, jeg samarbejder med i projektet, har jeg kendt i snart tre år, og jeg har været frustreret over ikke at kunne hjælpe eller forstå hende bedre. Så for mig har det været dejligt, at vi har fået noget støtte og vejledning i, hvad man kunne prøve for at komme lidt mere ind under huden på borgerne. Så jeg må sige, det giver god mening, siger han.

Nu oplever Bettina Rothhaus Møller initiativer, som hun aldrig tidligere har gjort. Foto: Emma Rixen Hedegaard, tvSyd

Medarbejderne har skullet se bort fra deres meget strukturerede rammer på bostedet for at blive klogere på borgernes ønsker. Det har virket.

- Det er blevet tydeligere og mere forståeligt, hvor hun egentlig gerne vil hen, når man er sammen med hende, fortæller Casper Hammer, omsorgsmedarbejder.

Når de har skabt et fælles sprog, er det lettere for personalet at forstå, hvad borgeren ønsker i forskellige situationer.

- Borgerne har altid prøvet at kommunikere til os på den måde, de gør, vi har bare ikke altid set eller forstået det. Nu har vi trænet vores personale op i at få øje på på deres kommunikation og gå ind i det samspil, så det forhåbentligt giver borgerne en oplevelse af en samhørighed og at blive mødt og forstået som de individer, de er, siger Lind Einarsdóttir, tilbudsleder på Specialområdet Autisme i Hedensted.

Væk med rammerne

De kan ikke gøre det alene, og derfor har psykolog og stifter af Intensive Interaction Danmark, Ditte Rose Andersen, taget medarbejderne i hånden ved at lære dem forskellige redskaber og tilgange til kommunikationsformen.

- Intensive Interaction bygger på udviklingspsykologi, hvor budskabet er at for at lære mere om at kommunikere, skal vi vise, at du allerede kan. Det skal være nemt og tiltalende, så man får interesse for det, siger hun.

Derfor har medarbejderne i første omgang skullet observere borgerne, deres bevægelser og lyde, som de har gentaget, så borgerne får oplevelsen af, at de har en dialog med personalet.

- Det er vigtigt for alle mennesker at få opfyldt vores konkrete behov, men også at være én hvis behov bliver lyttet til. For at kunne danne en identitet, skal vi mærke, at vi bliver hørt og set - det er så fundamentalt for os mennesker, hvis vi skal føle os hele og betydningsfulde, siger hun.

Intensive Interaction

Intensive Interaction er en tilgang, som har til formål at skabe adgang til kommunikation og udvikle kommunikation sammen med mennesker, der har forhindringer med det.

I praksis har medarbejderne i opstarten siddet med en borger og hørt deres lyde, og når det har føltes rigtigt, har de prøvet at gentage dem. De har også prøvet at kigge derhen, hvor borgeren kigger, og prøvet at opfange, om det ser ud til at føles godt for borgeren, og om det vækker deres nysgerrighed. Her kan de få oplevelsen af, 'ah ser du det samme som mig'.

Hvis man skal hjælpe, skal man ikke bede dem om at gøre noget andet, for så får man sagt til dem, 'jeg ikke kan høre, hvad du siger'. Man skal svare på det, man kan se og høre.

Det har betydet, at de er blevet klogere på nogle af borgernes præferencer, for eksempel hvordan en borger kommer bedst igennem et vagtskifte.

Kilde: Ditte Rose Andersen

Når personalet fører dialogen på borgernes banehalvdel, så er det, de spørger om ''hvilke muligheder kunne der være for dig'' frem for ''hvilke af de fastlagte muligheder kunne du tænke dig''.

- Vi vil gerne se, om vi kan skabe mere indflydelse for autister. Opdage deres præferencer og meninger om ting, og se på, om de kan få en mere aktiv og myndig rolle, siger Ditte Rose Andersen.

Flere skal lære sproget

Bettina Rothhaus Møller har været på Rindbækhus 2 siden 2004 og vil gerne udvikle sig fagligt hele tiden.

- Vi har altid sagt, at vi er detektiver, fordi vi hele tiden er undersøgende på borgeren, vi er jo aldrig færdige. Der er sket så meget med vores borgere med Intensive Interaction. I opstarten var det måske 20 minutter, der var sat af til det, men i dag er det så lidt, der skal til, siger pædagog Bettina Rothhaus Møller.

Medarbejderne på Rindbækhus 2 i Hedensted har været i gang med projektet siden september, og de har planer om, at endnu flere skal tage udgangspunkt i den måde, borgerne allerede kommunikerer på.

Casper Hammer har haft et ønske om at forstå borgerne bedre, og nu har han fået muligheden. Foto: Emma Rixen Hedegaard, tvSyd

- Jeg tænker, at det kommer til at give mening i fremtiden, fordi der er flere borgere herude, som kunne have gavn af denne tilgang, siger Casper Hammer.

I alt seks medarbejdere har deltaget i forløbet med Intensive Interaction, men på sigt vil de gerne udbrede det til de andre cirka 150 medarbejdere på bostederne i Hedensted.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bitmovin_analytics_uuid player.castr.com
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
__cf_bm castr.com
_clsk tvsyd.dk
_clsk tvsyd.dk
_pk_id.1.e3b9 player.castr.com
_pk_ref.1.e3b9 player.castr.com
_pk_ses.1.e3b9 player.castr.com
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com