Søren Espersens relation til Syd- og Sønderjylland er minimal - alligevel står området ham nært

Foto: Emil Hougaard/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Han er efterhånden en rutineret sjæl på Christiansborg. Alligevel er udfordringerne nye for Søren Espersen, som for første gang er valgt til Folketinget i Syd- og Sønderjylland.

I et rødt hus med stråtag fra 1700-tallet langt ude på landet mellem Næstved og Vordingborg bor 69-årige Søren Espersen med sin kone Yvette Kim Fay Espersen.

Her har de boet i 23 år. Tilværelsen på landet står i skærende kontrast til Espersens hverdag som folketingspolitiker på Christiansborg.

- Jeg kunne ikke forestille mig at bo i byen. Jeg synes København er en dejlig by, men man kan også få for meget af den, fortæller Søren Espersen.

Roen på landet har fået det tidligere mangeårige medlem af Dansk Folkeparti igennem 18 hektiske år på Borgen.

Nu er han i gang med sin sjette valgperiode. Denne gang med tillid fra en uvant del af landet. For første gang var Søren Espersen opstillet i Sydjyllands Storkreds.

- Min morfar er født og opvokset i Vamdrup, men ellers ligger området mig nært historisk. Syd- og Sønderjylland er altid en væsentlig del af danmarkshistorien, og det skal man holde fast på, siger han. 

På trods af minimal relation til landsdelen, lykkedes det nordjyden at få 4.996 personlige stemmer ved valget 1. november.

Søren Espersen kom i Folketinget første gang i 2005. Foto: Nils Meilvang / Ritzau Scanpix

Udover ny landsdel, så stillede den uddannede journalist også op for et nyt parti.

Søren Espersens liv på Christiansborg begyndte i 2005, da han blev valgt ind for Dansk Folkeparti. Et parti han var medlem af i 25 år og næstformand for i otte år. I 2022 fik æraen en ende, da han ligesom andre DF'ere tog springet til Danmarksdemokraterne efter intern splid i folkepartiet.

Blå bog Søren Espersen

Født: 20. juli 1953 i Svenstrup i Himmerland

Uddannelse:

  • Læst Teologi på Københavns Universitet fra 1974-1976

  • Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, 1976-1980

Erhverv:

  • Journalist, Dagbladet, Ringsted, 1980

  • Journalist, BT, 1980-1988

  • Freelancejournalist, London, 1989-1992

  • Journalist, Billed-Bladet, 1992-1996

  • Pressechef, Dansk Folkeparti, 1997-2005

Politisk karriere:

  • Medlem af Fremskridtpartiet, 1992-1995

  • Medlem af Dansk Folkeparti, 1997-2022

  • Medlem af Danmarksdemokaterne, fra 2022

Kilde: ft.dk

Noget af det vigtigste for Søren Espersen er danmarkshistorien, hvilket hans hjem giver en fornemmelse af.

- Jeg synes al danmarkshistorie er enormt vigtigt. At kende den danske historie er også at kende den danske kultur.

I landejendommen på Sydsjælland bugner væggene med plakater og fotografier fra historien om Danmark. Historien om De Dansk Vestindiske Øer pryder en af dem med 13 lange og smalle plakater, der viser ordenskorpset fra Sankt Thomas.

Han synes, at historien er med til at vise, hvordan verden har udviklet sig til et bedre sted.

- Man bør gøre alt, hvad man kan, for at fortælle historien. Det har jeg sat en ære i at gøre for mine børn, siger han.

Grænsekontrollen er god

For sit nye parti er han udnævnt kultur- og kirkeordfører, ligesom han har ordførerskabet for det tyske mindretal.

I den igangværende valgperiode er grænsekontrollen en af mærkesagerne for ham. Det har den været gennem hele hans tid som folkevalgt. I 2005 mente han, at grænsekontrollen skulle indføres, da han betegnede det som det mest effektive våben overfor terrorister. 

Den nuværende kontrol ved den dansk-tyske grænse begyndte midlertidigt i 2016. Ad flere omgange er den blevet forlænget, hvor den for nuværende varer indtil den 12. maj i år.

Borgmestrene i Aabenraa og Tønder Kommune samt Politiforbundet har udtrykt kritik overfor kontrollen. Selv er Søren Espersen alligevel tilhænger.

- Jeg er jo varm tilhænger af grænsekontrollen, og den skal vi altid bevare, siger han.

Søren Espersen er medlem af Folketinget for partiet Danmarksdemokraterne. Tidligere var han næstformand for Dansk Folkeparti fra 2012 til 2020, inden pladsen blev overtaget af Morten Messerschmidt. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Kritikken fra grænsekommunerne bygger blandt andet på de udfordringer, som grænsekontrollen giver for danske pendlere. Står det til Danmarksdemokraten skal der også findes bedre løsninger for borgere, som bor på den ene side af grænsen og arbejder på den anden side.

Han mener, man kan indføre pendlersluser, som skal fungere gennem nummerpladescanninger.

- Man kan lave alting. Det kan man efter min opfattelse gøre på seks måneder, hvis man har viljen til det.

Når Søren Espersen bliver spurgt om, hvorfor ændringerne ikke er sket endnu, så erkender han, at hans opmærksomhed på problematikken først opstod for et år siden. 

Derudover mener han, at emnet har manglet prioritering for regeringerne de seneste seks år.

Han ser dog bevarelsen af grænsekontrollen som hovedemnet og ønsker at minde om, at grænsen ikke kun tilhører Syd- og Sønderjyderne.

- Det er også Holbæks og Viborgs grænse. Det er grænsen for hele Danmark, og det er hundrede procent et af de områder, som jeg vil kæmpe rigtig meget for, siger han.

Du kan se mere til Søren Espersen og syv øvrige folketingsmedlemmer, der er nyvalgte i Syd- og Sønderjylland i programserien 'Ny på Borgen' på TV SYD PLAY. 

Lokale ildsjæle mener at have knækket koden til at tjene penge på papiraviser

Udgivet

For godt et år siden startede journalist Jim Hoff og salgskonsulent Søren Grundet mod alle odds deres helt egen lokalavis. Planen var to årlige avisudgivelser og resten online. Nu udkommer deres avis hver uge.

Siden den 15. marts i år er Vores LokalAvis i Give udkommet på papir én gang om ugen.

Det er langt hyppigere, end de to stiftere af avisen havde drømt om, da de lancerede lokalavisen den 30. maj sidste år.

- Vi er nærmest blæst bag over af den store opbakning, der er til avisen fra både læserne, men også de lokale annoncører. Så det er gået så godt, at vi allerede i marts i år turde satse på at få en ugentlig avis på gaden også, fortæller Jim Hoff, der er avisens eneste journalist.

Ugeavisen udkommer i 5.000 eksemplarer, som fordeles hver mandag over middag til 19 forskellige pick-up steder i den gamle Give Kommune, hvor folk så kan hente den.

Vores Lokalavis i Give udkommer som papiravis en gang om ugen. Fotoarkiv.

Annoncører fordoblede annoncering

- Vi har en gruppe læsere, som meget gerne vil have nyhederne i en papiravis, selvom mange af dem også kan læses online. Og da vi spurgte vores annoncører, om det var noget, de kunne støtte, sagde de alle ja, og flere af dem har endda fordoblet deres annoncering, fortæller Jim Hoff.

Papiravisen udkommer også som E-avis, og ligger online og kan tilgås på Vores Lokalavis online side.

Desuden udkommer, der som planlagt fra begyndelsen, årligt to 'store' temaaviser, som husstandsomdeles i 21.000 eksemplarer.

Seneste udgave var på 80 sider med 103 annoncer. Ugeavisen har ifølge Jim Hoff gennemsnitligt mellem 50 og 60 annoncører.

De mener selv, at deres lokalkendskab og redaktionelle frihed kan mærkes af læserne, som kvitterer med gode læsertal. Oveni det har de lokale annoncører, der tror på de to iværksættere. Det er dét, der er deres opskrift.

Søren Grundet (tv) står for annoncesalg og Jim Hoff (tv) står for journalistikken i Vores LokalAvis. Fotoarkiv.

Alle aviser er gratis - det samme er online-avisen.

- Det har fra starten været vigtigt for os, at det skulle være gratis for folk at tilgå nyhederne i Vores LokalAvis, og det kan vi, fordi vi bakkes op af hele lokalsamfundet og de handlende, som støtter med annoncekroner.

Da Lokalavisen gik i luften for godt et år siden, var det med med planer om to årlige avisudgivelser og ellers daglige nyheder på avisens onlineplatform.

Og annoncørerne lovede, at de som minimum ville støtte avisen i to år, så der var tid til at få den løbet i gang.

Online nyheder holder ikke ferie

Ifølge Jim Hoff udkommer der mellem to og fire nyheder dagligt på Vores LokalAvis. Lidt mindre i weekenden og i ferier.

- Vi har meddelt, at vi holder fire ugers ferie, så ugeavisen udkommer først igen den 29. juli. Men selvom jeg sidder i min bil på vej på ferie, så skriver jeg stadig lidt til online-avisen, hvis der tikker nyheder ind, fortæller Jim Hoff.

Det betyder meget arbejde for den tidligere journalist ved Jydske Vestkysten og Give Ugeavis, men han vil ikke bytte for noget.

- Det giver mig så meget energi at have redaktionel frihed til at skrive om, hvad der sker i lokalsamfundet, og at folk har lyst til at læse det. Så det betyder ikke så meget, at det er skæve arbejdstider og en arbejdsuge på mere end 37 timer, siger Jim Hoff.

Tyve holder i stigende grad nallerne fra lastbilers presenninger

Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) i Padborg og Rigspolitiet har i nogle år samarbejdet med en række europæiske lande og myndigheder om at få stoppet 'kighulstyverier fra lastbiler.

I 2023 blev der begået 10 såkaldte kighulstyverier fra lastbiler i Danmark.

Det er det laveste i mange år.

Tilbage i 2017 skete det 234 gange, at kriminelle skar huller i presenninger på lastbiler for at stjæle værdifuldt gods, når lastbilerne holdt på rastepladser for natten.

I 2018 indgik Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) i Padborg og Rigspolitiet et samarbejde med en række europæiske lande og myndigheder om at få stoppet den form for kriminalitet.

Og det ser ud til, at indsatsen med at bremse den form for tyveri fra lastbiler fortsat holder ved.

I 2018 var antallet af kighulstyveriet faldet til under det halve med 105 sager. I 2022 blev der anmeldt 20 sager, og 10 sager i 2023.

Det viser tal, som TV SYD har fået fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Vi har ikke en forklaring på den markante nedgang, som vi selvfølgelig har noteret os, og vi moniterer fortsat på udviklingen fremadrettet, siger vicepolitiinspektør Jan Rasmussen, UKA Vest, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Antal anmeldelser af kighulstyverier i Danmark

2017: 234 sager

2018: 105 sager

2019: 44 sager

2020: 86 sager

2021: 84 sager

2022: 30 sager

2023: 10 sager

2024: 6 sager (til og med 31.03.2024)

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (Polsas)

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com