I et rødt hus med stråtag fra 1700-tallet langt ude på landet mellem Næstved og Vordingborg bor 69-årige Søren Espersen med sin kone Yvette Kim Fay Espersen.

Her har de boet i 23 år. Tilværelsen på landet står i skærende kontrast til Espersens hverdag som folketingspolitiker på Christiansborg.

- Jeg kunne ikke forestille mig at bo i byen. Jeg synes København er en dejlig by, men man kan også få for meget af den, fortæller Søren Espersen.

Roen på landet har fået det tidligere mangeårige medlem af Dansk Folkeparti igennem 18 hektiske år på Borgen.

Nu er han i gang med sin sjette valgperiode. Denne gang med tillid fra en uvant del af landet. For første gang var Søren Espersen opstillet i Sydjyllands Storkreds.

- Min morfar er født og opvokset i Vamdrup, men ellers ligger området mig nært historisk. Syd- og Sønderjylland er altid en væsentlig del af danmarkshistorien, og det skal man holde fast på, siger han. 

På trods af minimal relation til landsdelen, lykkedes det nordjyden at få 4.996 personlige stemmer ved valget 1. november.

Udover ny landsdel, så stillede den uddannede journalist også op for et nyt parti.

Søren Espersens liv på Christiansborg begyndte i 2005, da han blev valgt ind for Dansk Folkeparti. Et parti han var medlem af i 25 år og næstformand for i otte år. I 2022 fik æraen en ende, da han ligesom andre DF'ere tog springet til Danmarksdemokraterne efter intern splid i folkepartiet.

Noget af det vigtigste for Søren Espersen er danmarkshistorien, hvilket hans hjem giver en fornemmelse af.

- Jeg synes al danmarkshistorie er enormt vigtigt. At kende den danske historie er også at kende den danske kultur.

I landejendommen på Sydsjælland bugner væggene med plakater og fotografier fra historien om Danmark. Historien om De Dansk Vestindiske Øer pryder en af dem med 13 lange og smalle plakater, der viser ordenskorpset fra Sankt Thomas.

Han synes, at historien er med til at vise, hvordan verden har udviklet sig til et bedre sted.

- Man bør gøre alt, hvad man kan, for at fortælle historien. Det har jeg sat en ære i at gøre for mine børn, siger han.

Grænsekontrollen er god

For sit nye parti er han udnævnt kultur- og kirkeordfører, ligesom han har ordførerskabet for det tyske mindretal.

I den igangværende valgperiode er grænsekontrollen en af mærkesagerne for ham. Det har den været gennem hele hans tid som folkevalgt. I 2005 mente han, at grænsekontrollen skulle indføres, da han betegnede det som det mest effektive våben overfor terrorister. 

Den nuværende kontrol ved den dansk-tyske grænse begyndte midlertidigt i 2016. Ad flere omgange er den blevet forlænget, hvor den for nuværende varer indtil den 12. maj i år.

Borgmestrene i Aabenraa og Tønder Kommune samt Politiforbundet har udtrykt kritik overfor kontrollen. Selv er Søren Espersen alligevel tilhænger.

- Jeg er jo varm tilhænger af grænsekontrollen, og den skal vi altid bevare, siger han.

Kritikken fra grænsekommunerne bygger blandt andet på de udfordringer, som grænsekontrollen giver for danske pendlere. Står det til Danmarksdemokraten skal der også findes bedre løsninger for borgere, som bor på den ene side af grænsen og arbejder på den anden side.

Han mener, man kan indføre pendlersluser, som skal fungere gennem nummerpladescanninger.

- Man kan lave alting. Det kan man efter min opfattelse gøre på seks måneder, hvis man har viljen til det.

Når Søren Espersen bliver spurgt om, hvorfor ændringerne ikke er sket endnu, så erkender han, at hans opmærksomhed på problematikken først opstod for et år siden. 

Derudover mener han, at emnet har manglet prioritering for regeringerne de seneste seks år.

Han ser dog bevarelsen af grænsekontrollen som hovedemnet og ønsker at minde om, at grænsen ikke kun tilhører Syd- og Sønderjyderne.

- Det er også Holbæks og Viborgs grænse. Det er grænsen for hele Danmark, og det er hundrede procent et af de områder, som jeg vil kæmpe rigtig meget for, siger han.

Du kan se mere til Søren Espersen og syv øvrige folketingsmedlemmer, der er nyvalgte i Syd- og Sønderjylland i programserien 'Ny på Borgen' på TV SYD PLAY.