Oversigt

Hyldest til soldater, der faldt for 160 år siden

For 160 siden faldt de på Dybbøl Banke for deres fædreland. Nogle for Danmark, nogle for Tyskland. I dag blev de hyldet for deres offer.

Klokken 8.00 var der flaghejsning ved Dybbøl Mølle og klokken 10.00 kransenedlæggelse på Dybbøl Banke. Danske og tyske soldater var med, medlemmer af mindretallene og ikke mindst de unge tosprogede på begge sider af grænsen.

- Jeg mener, at det er rigtigt vigtigt, for det første for at historien ikke gentager sig, og så for at skabe en følelse af fællesskab her i grænselandet. Vi bor jo ret tæt sammen, fortæller Emmelie Jordt Venø, der går i 1. g på Deutsches Gymnasium i Aabenraa.

Klokken 12.30 var der et arrangement i Frihedshallen ved Idrætshøjskolen Sønderborg med særligt fokus på mindretallene.