Processen har været i gang siden 2022, hvor man vedtog Sønderborg Kommunes klimatilpasningsplan, og i juni 2023 besluttede man at udarbejde et konkret projektforslag.
- Vi glæder os over, at vi nu kommer et skridt videre i processen med at stormflodsbeskytte Gråsten Havnefront. Det er vigtigt, at vi fortsat inddrager borgerne i den proces, for det er et stort og komplekst arbejde, og vi ser frem til samarbejdet med alle involverede parter, siger Asger Romme, der er formand for Natur-, Klima og Miljøudvalget i Sønderborg Kommune.
Der arbejdes videre med projektet, hvor man forventer et projektforslag ligger klar i juni 2024.