Oversigt

Kraftig vind giver fortsat aflysninger på færgefart

Den kraftige vind, der onsdag forsagede oversvømmelser og færgeaflysninger i store dele af Syd- og Sønderjylland, giver fortsat problemer for færgefarten Alslinjen, der har aflyst flere afgange torsdag morgen.

Alslinjen sejler mellem Bøjden på Fyn og Fynshav på Als, men denne morgen er sammenlagt fem afgange indtil videre aflyst på grund af vejret. Der er tale om tre afgange fra Fynshav klokken 06.00, 08.00 og 10.00. I Bøjden er det afgangene klokken 7.00 og 9.00, der er aflyst. 

Også Ærøfærgerne har set sig nødsaget til at holde færgerne i havn på grund af den kraftige vind, og al overfart mellem Fynshav på Als og Søby på Ærø er således aflyst denne torsdag.