Fem gode råd: Sådan lærer du at stå på skateboard

Morten Burgdorf Bennetsen er daglig leder af Streetdome i Haderslev. Han giver her gode råd og tips til dig, der er nybegynder på det rullende board.

Al begyndelse er svær, men på 45 minutter kan du blive god til at stå på skateboard, det mener Morten Burgdorf Bennetsen hvert fald. 

Sommer Tour 2020

I løbet af sommerferien tager TV SYD's sommerhold ud og besøger 29 sommerdestinationer i Syd- og Sønderjylland.

Vi er i byerne hele dagen og sender live-tv derfra om aftenen. På TV SYD's facebookside kan du se, hvilke adresser vi parkerer ved den pågældende uge. Kom forbi og hjælp os med at blive bedre - hvilke problematikker og glædeshistorier mangler vi at fortælle?

Siden 1987 har han stået på skateboard, og selvom han har øvet sig i mange år på at lave tricks med boardet, så byder han nybegyndere velkommen på asfalten.

Han kommer med fem gode råd og tips til, hvordan du hurtigt kommer i gang med sporten, og i videoen viser han blandt andet, hvordan du finder ud af, hvilket ben du skal have forrest på skateboardet. 

 

Fem gode råd:

1. Hav gode sko

Det er bedst med sneakers med en gummikant og blød sål.

 

2. Løse cowboybukser

Morten Burgdorf Bennetsen mener, at de løse bukser ser hammer godt ud og passer til undergrundsmiljøet, og så mener han, at løse cowboybukser er gode, hvis man falder, for de giver op sidst fremfor tynde, stramme bukser.

 

3. Ninjastilling 

Kom ned i benene og armene ud foran kroppen, så holder du bedst balancen. 

 

4. Find dit forreste ben

Det forreste ben på boardet er det ben, du tager fra med, hvis du stiller dig i en oprejst position og læner dig forover. Det første ben, som du automatisk tager fra med, er det ben, som skal stå forrest på boardet.

 

5. Afstand mellem benene

Hav den bagerste fod på tailen, og den forreste på nosen.