TV der bevæger dig

Nye Borgerlige på vej med vælgerforeninger

Torsdag aften vil partiet søge at etablere sin første vælgerforening i Sydjyllands Storkreds. Partiet har allerede en vælgerforening i Horsens.

22. september præsenterede Nye Borgerlige sig selv for første gang for offentligheden. Nu er de på vej med en vælgerforening i Sønderborg. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix

Hvis det i torsdag aften lykkes de Nye Borgerlige at etablere en vælgerforening i Sønderborg, når de holder stiftende generalforsamling i byen, så vil det i givet fald være det nye partis første vælgerforening i Sydjyllands Storkreds. Og lørdag den 15. oktober kan forening nummer to være en realitet, når der holdes stiftende generalforsamling i Kolding Nord- og Sydkreds.

Derimod lykkedes det ikke at lave en vælgerforening i Aabenraa, da der den 3. oktober var indkaldt til stiftende generalforsamling.

- Det lykkedes ikke at forskellige årsager, siger initiativtageren, Anne Marie Buch, til TV SYD.

Der er i alt 13 opstillingskredse i Sydjyllands Storkreds.   

I Østjyllands Storkreds, som rummer 11 valgkredse, har de Nye Borgerlige etableret vælgerforeninger i flere kredse, bl.a. Horsenskredsen.

I Syd- og Sønderjylland er De Nye borgerlige repræsenteret i Sønderborg og Vejle Byråd af hhv. Karsten Høyer Grau og Holger Gorm Petersen, som begge har forladt Dansk Folkeparti. 

Læs også Nye Borgerlige er i fuldt ræs højre om Thulesen Dahl

I Sønderborg tog Karsten Høyer Grau sine 200 Dansk Folkeparti-stemmer med sig over i det nye parti, i Vejle tog Holger Gorm Petersen 2149 stemmer med. Han sidder også i Region Syddanmark med 2958 Dansk Folkeparti-stemmer bag sig. 

Nye borgerlige er torsdag blevet godkendt af Social- og Indenrigsministeriet som endeligt opstillingsberettiget til næste folketingsvalg.  

Læs også Nye Borgerlige bliver repræsenteret i Vejle og Sønderborg Byråd