Knud Jeppesen haler en hvid A4-side ud af sin mappe og rækker den frem.
- Den kom i min e-boks i går, siger han.
Bødeforlæg, står der øverst på siden under politiets logo.
Den kommer ikke uventet, for ja, Knud Jeppesen har overtrådt bekendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets anvendelse af gødning.
Landmanden fra Jelling har indberettet sit gødningsregnskab for sent og overset en rykker i e-Boks.
- Og så falder hammeren, konstaterer han.
Det koster 2.000 kroner.
- Mine fejl ryger direkte til politiet
Bøden er helt i orden. Det er Knud Jeppesen på det rene med.
Men han er sur over, at han – og mange andre landmænd og virksomhedsejere – skal betale ved kasse ét for en – i hans optik – mindre forseelse, som, han ikke mener, påvirker miljøet, mens kommuner – uden kontrol eller straf – i årevis kan lave fejl i deres indberetninger af, hvor meget næringsstof, der er i det spildevand, de sender udenom renseanlæggene og ud i vandløbene, når det regner kraftigt.
- Når jeg laver en fejl, så går den direkte til politiet, når jeg ikke reagerer første gang. Men kommunerne kan sagtens lave fejl fem år i træk, og de kan indberette forkert, uden det bliver straffet.
Knud Jeppesens talestrøm er ustoppelig. Han er tydeligvis sur helt ind i marven over den forskelsbehandling, han mener, han og hans kolleger bliver udsat for:
- Hvis kommunerne ikke indberetter de rigtige tal for, hvor meget opblandet regn- og kloakvand, hvor meget kvælstof, fosfor og så videre, der løber ud i vandløbene, når kloakkerne løber over, så betyder det faktisk noget for miljøet. Når jeg indberetter for sent og overser en rykker, så er det bare tal på papir.
Spildevandssagen kort
Halvdelen af kommunerne i Syd- og Sønderjylland laver fejl i deres årlige indberetninger af overløb fra kloakker. Kommunerne indberetter i visse tilfælde kun en tiendedel af det kvælstof, fosfor og organiske stof, som de rent faktisk udleder. Overløb kan skade vandmiljøet.
I Vejen har kommunen i årevis glemt at indberette et overløbsrør fra Brørup Renseanlæg til Tuesbøl Bæk. Når sparebassinnet på renseanlægget løber over, løber stærkt forurenet spildevand ud i bækken, som har udløb i Holsted Å, der ligger i et Natura 2000-område. Natura 2000 er et område udpeget af EU og er levested for beskyttede plante- og dyrearter.
Skal ikke føre tilsyn
Og Knud Jeppesen har ret, når han siger, at kommunerne ikke kan straffes.
I et ministersvar til Venstres folketingsmedlem Erling Bonnesen fastslår miljøminister Lea Wermelin (S) den 15. februar i år, at ”Miljøstyrelsen ikke har hjemmel til at føre tilsyn med kommunerne”, og at Miljøstyrelsen således ikke kan ”pålægge kommunerne juridiske eller økonomiske sanktioner”, hvis kommunerne ikke overholder vilkårene.
Det er ankestyrelsen, der er tilsynsmyndighed overfor kommunerne, fastslår ministeren.
Det ligger da også fast, at Miljøstyrelsen ikke forsøger at få kommunerne til at rette op på deres fejl mere end én gang, medmindre styrelsen får til opgave at sende rykkere ud.
Det er sket en enkelt gang de seneste fire år.
Når jeg laver en fejl, så går den direkte til politiet, når jeg ikke reagerer første gang. Men kommunerne kan sagtens lave fejl fem år i træk, og de kan indberette forkert uden det bliver straffet
Store fejl hos kommuner
Som TV SYD har dokumenteret de seneste dage, så indberetter halvdelen af de syd- og sønderjyske kommuner, at deres spildevand har et lavere indhold af næringsstoffer og organisk stof, end de skal.
I mange tilfælde har kommunerne indberettet overløbsvandet som om det var regnvand, og ifølge Miljøstyrelsens vejledninger, så indeholder opblandet kloak- og regnvand fem gange så mange næringsstoffer som rent regnvand.
Det betyder, at kommunerne indberetter væsentligt mindre mængder end de burde.
Næringsstoffer og organisk stof bruger ilten i vandløbene og i værste fald kan det slå fisk ihjel eller sende dem på flugt, når spildevand fosser ud i vandløbene.
En enkelt kommune – nemlig Vejen Kommune – har tilmed i fem år fra 2015-19 kun indberettet overløbene fra ét af kommunens 59 overløbsbygværker, og kommunen har for eksempel slet ikke registreret i Miljøstyrelsens database, at der findes et overløb fra Brørup Renseanlæg ud i Tuesbøl Bæk. Det er ellers lovpligtigt.
Kommunen har fået breve fra Miljøstyrelsen med opfordring til at bringe data i orden. Men mere er der ikke sket.
Kommuner kontrollerer sig selv
Men når kommunerne ikke retter fejlene, så gøres der ikke mere, bekræfter ingeniør i Miljøstyrelsen, Bo Skovmark. Han er ansvarlig for punkkildedatabasen, PULS, som kommunerne er forpligtede til at lægge deres overløbsdata ind i.
- Vi laver en kontrol af sammenhængen mellem typen og stofindholdet (som kommunerne har indberettet red.), og sender det tilbage kommunen og spørger: kan det her passe. Og så er det op til kommunen at rette de her data, hvis de finder, der er fejl i dem, siger Bo Skovmark.
Men hvis kommunerne ikke indberetter eller retter op på fejlene, så er der ikke nogen håndhævelseshåndtag, fortæller han.
- Vi får skylden
Knud Jeppesen mener, det er urimeligt:
- Det kan jo ikke passe, at det er gratis for kommunerne at lukke overløbsvandet udenom rensningsanlæggene. Det giver jo intet incitament til, at de skal rense noget mere og lave større rensningsanlæg.
Knud Jeppesens vrede over manglen på kontrol med de kommunale overløb skyldes ikke kun, at der går skår i hans retsfølelse, når kommuner kan bryde loven uden konsekvenser, mens han må til lommerne.
Det kan jo ikke passe, at det er gratis for kommunerne at lukke overløbsvandet udenom rensningsanlæggene.
Den skyldes også, at han mener, at landbruget ender med regningen, hvis kommunernes indberetninger af kvælstof og fosfor er forkerte:
- Det fungerer jo sådan, at alle de næringsstoffer man kan måle i vandløbene, men som man ikke kan sætte anden adresse på, de bliver sat på landbrugets ”regning”, og så bliver vi klandret for de næringsstoffer, kommunerne udleder.
Knud Jeppesen stikker bøden tilbage i mappen. Han skal i marken og sprede hønsemøg, og når han er færdig, skal han hjem og betale. Ved kasse ét.
